Diabetes opskrifterMad

Spaghetti bolognese med et tvist

Udgivet for første gang: 01.01.23
Andrea Jensen Moth
Skrevet af: Andrea Jensen Moth

Andrea Jensen Moth er 27 år og har en bachelorgrad i samfundsernæring. Hun brænder for næringsrig og farverig mad, som gør både krop og sind glad. Andrea har tidligere arbejdet med udvikling af sunde og nærende færdigretter og mener, at sund mad skal være tilgængeligt og enkelt!

Kulhydrater pr. portion: 42 gram
Fibre pr. portion: 7 gram

Spaghetti med kødsovs er en god hverdagsret i de fleste familier.

Retten bliver et langt bedre alternativ til både store og små, hvis du bytter den almindelige pasta ud med fuldkornspasta, bruger magert kød og sniger nogle ekstra grøntsager i – ligesom jeg har gjort her. Hos os er denne ret ofte på menuen!

Diabetes Type 2 nyhedsbrev

PRØV OGSÅ: Grøn lasagne

Til 4 portioner skal du bruge:

200 gram fuldkornspasta
400 gram magert hakket oksekød (4-7 %)
400 gram hakkede tomater
2 spsk. tomatpuré
1 stor gulerod, revet
150 g champignon
1 rødløg
2 fed hvidløg
Frisk timian, salt og peber
½ dl vand
Eventuelt 1 lille tsk flydende oksefond
Revet parmesan til servering

Sådan gør du:

  1. Steg champignonerne først, så vandindholdet fordamper, og de skrumper ind. Kom resten af grøntsagerne og timian på panden, og steg det hele, indtil det er blevet mørt. Stilles til side.
  2. Steg det hakkede oksekød med salt og peber. Læg grøntsagerne tilbage i panden, og tilsæt hakkede tomater, tomatpuré, vand og eventuelt fond.
  3. Mens saucen får lov til at stå og simre, koges spaghettien som anvist.
  4. Servér retten med revet parmesan – og gerne lidt frisk basilikum eller oregano!

PRØV OGSÅ: Tærte med røget laks og grøntsager

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.