Diabetes opskrifterMad

Fetacreme med bagte rodfrugter

Udgivet for første gang: 01.05.23
Hanna Fjeldheim Dale
Skrevet af: Hanna Fjeldheim Dale

Hanna Fjeldheim Dale blogger om mad på www.happyfoodstories.com og arbejder som klinisk ernæringsekspert. Hanna ønsker at inspirere med sund, farverig og enkel mad, der glæder både krop, mave og sind.

Kulhydrater (hele retten): 23 gram
Fiber: 9 gram

Har du smagt fetacreme før? Dette er et tilbehør, du ikke vidste, du ville elske!

Denne lille ret er perfekt som ekstra tilbehør til det meste. Fantastisk tilbehør til kød, fisk, salater og grillmad eller som en simpel ret i sig selv, helst med en smule godt surdejsbrød til.

Annonce

PRØV OGSÅ: Kyllingesalat med rødbede, sød kartoffel og fetaost

Ingredienser

Tilbehør til 4 porsjoner

100 g fetaost
200 g græsk yoghurt
revet skal af ½ citron
peber

1 sød kartoffel
3 rødbeder
1 peberfrugt
2 spsk. olivenolie
salt og peber
4 radiser i tynde skiver
basilikum eller anden krydderurt efter ønske

PRØV OGSÅ: Laksebowl med bagt sød kartoffel, quinoa og avocado

Fremgangsmåde

1. Skær alle grøntsager i tern/stykker, tilsæt olie og krydderier, og bag dem i ovnen ved 220 grader i ca. 20 minutter, indtil de er møre. 

2. Bland feta og yoghurt sammen med en gaffel, og smag til med citron og peber.

3. Bred fetacremen ud over en tallerken eller et lille fad. Top med bagte grøntsager, radiseskiver og basilikum. 

PRØV OGSÅ: Ærtehummus med karry

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce