Diabetes opskrifter

Vietnamesiske sommerruller med tigerrejer og jordnøddedip

Udgivet for første gang: 14.09.21 | Sidst redigeret: 15.09.21
Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Andrea Jensen Moth
Skrevet af: Andrea Jensen Moth

Andrea Jensen Moth er 27 år og har en bachelorgrad i samfundsernæring. Hun brænder for næringsrig og farverig mad, som gør både krop og sind glad. Andrea har tidligere arbejdet med udvikling af sunde og nærende færdigretter og mener, at sund mad skal være tilgængeligt og enkelt!

Kulhydrater pr. sommerrulle (opskåret i 4 stykker): 14 gram
Fibre pr. sommerrulle: 1,5 gram
Kulhydrater pr. spiseskefuld jordnøddedip: 6 gram
Fibre pr. spiseskefuld jordnøddedip: 0,5 gram

Sommerruller eller friske forårsruller er en let og frisk ret, som kan nydes enten som forret eller let hovedret. Rullerne består af sprøde grøntsager, tigerrejer og en spændende kombination af urter, så man opnår en autentisk smag!

Her er, hvad du skal bruge:

Til fire portioner

Annonce

Sommerruller

10 firkantede stykker rispapir (jeg brugte en størrelse på 22 x 22 cm)
300 gram kogte tigerrejer
150 gram vermicelli-risnudler (tynde risnudler)
1 hjertesalat
½ agurk
2 gulerødder
2 forårsløg
mynte
thailandsk basilikum
koriander

PRØV OGSÅ: Opskrift på Thai-inspireret kyllingesuppe

Jordnøddedip

2 spsk. jordnøddesmør
1 dl vand
1 spsk. sojasovs
3 spsk. hoisinsauce
1 spsk. mangochutney
1 fed hvidløg, finthakket

FOTO: Andrea Jensen Moth

Sådan gør du:

1. Vask grøntsagerne, og skær dem i strimler. Kog risnudlerne som anvist på pakken, og skyl dem i koldt vand.
2. Bland ingredienserne til dippen, og stil den køligt, mens sommerrullerne tilberedes.
3. Sørg for at have en stor skål eller dyb tallerken med lunkent/varmt vand klar.
4. Dyp et ark rispapir i vandet, og læg det på et skærebræt. Læg risnudler, en række med tigerrejer, grøntsager og lidt af hver slags urt langs en af siderne på rispapiret. Rul rullen stramt, og sørg for, at kanten klæber godt. Skær forsigtigt rullen i fire stykker, og placer dem oprejst på et fad.
5. Servér de friske forårsruller med dip i små skåle, så man selv kan dyppe dem.

PRØV OGSÅ: Røræg med svampe og tomat

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce