Diabetes opskrifterMad

Hindbærdessert uden tilsat sukker

Udgivet for første gang: 01.09.21 | Sidst redigeret: 17.06.22
Andrea Jensen Moth
Skrevet af: Andrea Jensen Moth

Andrea Jensen Moth er 27 år og har en bachelorgrad i samfundsernæring. Hun brænder for næringsrig og farverig mad, som gør både krop og sind glad. Andrea har tidligere arbejdet med udvikling af sunde og nærende færdigretter og mener, at sund mad skal være tilgængeligt og enkelt!

Kulhydrater pr. portion: 12 gram
Fibre pr. portion: 5 gram

En enkel hverdagsdessert, som er dejlig at have i køleskabet, hvis lysten til noget sødt melder sig!

Denne hindbær- og vaniljesag har samme konsistens som en panna cotta og smager som en frisk hindbærfromage.

Annonce

Ingredienser

Til tre portionsglas

1 pose sukkerfrit gelépulver med hindbærsmag
5 dl vand
1 bøtte skyr med vaniljesmag (uden tilsat sukker)
150 g frosne hindbær
Et par dråber stevia eller tilsvarende sødemiddel
1 spsk. sukkerfri granola pr. glas

PRØV OGSÅ: Himmelsk god avocadokage

Sådan gør du:

1. Bring halvdelen af vandet i kog, tilsæt gelépulveret og pisk, indtil det hele er opløst.
2. Tilsæt resten af vandet og bøtten med skyr, og rør alle klumperne ud.
3. Fordel massen i tre glas, og stil dem i køleskabet. Lad glassene stå i et par timer.
4. Varm bærrene med lidt sødemiddel. Fordel bærrene på desserterne, når desserterne er stivnet, og drys granola på toppen inden servering.

PRØV OGSÅ: Ricotta-pandekager med kanelsmør

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce