Læsernes historier

Influenza og blodsukker

Udgivet for første gang: 19.03.23
Magnus Aulstad
Skrevet af: Magnus Aulstad

Jeg hedder Magnus, er født i 1995 og kommer fra Lillehammer, hvor jeg også er bosat. Jeg fik type 1-diabetes som 16-årig, mens jeg boede alene på et værelse langt hjemmefra. Ud over at være lærerstuderende er jeg lidenskabeligt optaget af træning og bruger meget tid på det.

Efter næsten tre år med pandemi og lidt sygdom ud over coronavirus er vi nu tilbage til mere normale forhold, hvor folk oftere bliver syge. Vi har sprittet hænder og været ekstra påpasselige med hensyn til hygiejnen i en lang periode. Så nu hvor der er lukket lidt mere op, kommer forkølelse, feber og influenza snigende. Tidligere på efteråret fik jeg selv en ordentlig omgang. Her fortæller jeg, hvad jeg oplevede.

Det er en velkendt sandhed, at sygdom, som regel med feber, øger behovet for insulin. Sådan har det været for mig, lige siden jeg fik diabetes. De gange, hvor jeg har været forkølet eller haft milde sygdomssymptomer, har mit blodsukker været svært at have med at gøre. Heldigvis aftager det for det meste efter et par dage. Det gælder dog ikke efter en omgang influenza. Denne gang var jeg så dårlig, at jeg lå vandret næsten hele dagen. Jeg blev træt af den mindste lille anstrengelse og frøs, selvom jeg var iført flere lag tøj, havde tændt op i brændeovnen og skruet op for varmeapparaterne i lejligheden. Jeg følte mig ganske enkelt virkelig utilpas.

Annonce

Det hjælper heller ikke at have diabetes under sådanne omstændigheder. Når blodsukkeret er ude af kontrol, har man det ekstra dårligt. Dette var ingen undtagelse. Det varede ikke længe, før mit blodsukker levede sit helt eget liv, på trods af at jeg øgede insulindosis rigtig meget i forhold til, hvad jeg plejer at tage. Jeg spiste mindre end sædvanligt, hvilket normalt ville betyde, at der ville være mindre behov for insulin. Men al logik forsvinder tydeligvis, når man har feber og er syg.

Opgav kontrollen

Grunden til, at blodsukkeret stiger, og insulinbehovet øges uden grund, er, at kroppen producerer stresshormoner, når man er syg. Det er en slags forsvarsmekanisme, som kroppen sætter i gang for at læge sig selv. Uanset hvor meget man forsøger at stresse af, er det ikke muligt at styre. Stresshormoner øger blodsukkeret, simpelthen fordi det fører til udskillelse af glukose fra kroppens depoter. Dette er vigtigt at vide for personer med diabetes og deres pårørende. Jeg kan huske, at jeg blev overrumplet af det høje blodsukker, jeg fik, første gang jeg blev syg med feber efter at have fået diabetes.

LÆS OGSÅ: Er du pårørende til en person med diabetes? Disse råd kan redde liv!

Efterårets influenza er den værste, jeg har oplevet, siden jeg var barn, og dermed også før jeg fik påvist diabetes. Derfor var det utroligt provokerende, at det tog godt en uge, før insulinbehovet begyndte at falde. Og det til trods for, at det efterhånden lykkedes mig at lave en smule andet end bare at ligge stille. Det hele endte i stor frustration, og jeg opgav simpelthen at holde ordentligt styr på blodsukkeret. Jeg måtte bare acceptere, at det tog den tid, det gjorde for min krop at blive rask og vende tilbage til normalen.

Tilbage til normalen

Selvom insulinbehovet kan stige drastisk under et sygdomsforløb, er det vigtigt at være klar over, at det ikke fortsætter i al evighed. Med andre ord vender man tilbage til mere normale forhold med det sædvanlige insulinbehov. Denne proces kan enten gå langsomt, således at insulinbehovet tilpasser sig over tid, eller ske meget brat. For mig skete det meget brat. Pludselig faldt blodsukkeret i løbet af en nat, efter at jeg havde haft det bedre i nogle dage. Det var en smule skræmmende med hensyn til, hvad der kan ske, når man har insulinføling. Om natten kan det desuden være sværere at mærke, at man har lavt blodsukker.

Hvis jeg skal give et godt råd, når formen begynder at vende tilbage til normalen, ville det være gradvist at reducere insulindoserne igen til det, man tog, inden influenzaen eller forkølelsen opstod. Måske man må acceptere nogle nætter med et lidt højere blodsukker, end man egentlig ønsker, ud over at man muligvis må foretage hyppigere målinger. Jeg tænker i hvert fald, at det et noget, man må gøre, så man ikke får kraftig insulinføling.

Har du en strategi for, hvordan man styrer blodsukkeret bedst muligt under sygdom?

LÆS OGSÅ: Tak til en hverdagshelt!

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce