Mad

Hoisin-stegt ørred med ris kogt i kokosmælk

Udgivet for første gang: 02.06.21 | Sidst redigeret: 07.02.22
Andrea Jensen Moth
Skrevet af: Andrea Jensen Moth

Andrea Jensen Moth er 27 år og har en bachelorgrad i samfundsernæring. Hun brænder for næringsrig og farverig mad, som gør både krop og sind glad. Andrea har tidligere arbejdet med udvikling af sunde og nærende færdigretter og mener, at sund mad skal være tilgængeligt og enkelt!

Kulhydrater per portion: 58 gram
Fibre pr. portion: 8 gram

En dejlig asiatisk fiskeret propfyldt med farver, spændende smagsindtryk og god næringsværdi!

Fed fisk som ørred indeholder vigtige omega-3-fedtsyrer samt vitamin D og proteiner. Vi rådes til at spise 200 g fed fisk om ugen, og med denne middag er man godt på vej.

Ingredienser

Til 4 portioner:

4 ørredfileter
250 g fuldkornsris
1 karton kokosmælk (400 ml)
1 dl vand
1 mango
2 små/1 stor avocado
2 gulerødder
½ agurk
1 pose edamamebønner
2 forårsløg
4 ts hoisinsauce
Et par håndfulde peanuts
Sesamfrø
Koriander

Syltet rødløg:
2 dl vand
1 dl eddike
1 dl sukker
2 rødløg

Sådan gør du:

1. Start med at forberede syltede rødløg. Skær løg i tynde skiver eller ringe. Giv lagen med vand, eddike og sukker et opkog. Skru ned for varmen, når det når kogepunktet, og læg løgene i lagen. Lad løgene trække i mindst en halv time (resultatet bliver allerbedst, hvis de syltede løg laves nogle timer i forvejen og opbevares i køleskabet, indtil de skal spises).

2. Sæt ovnen på 180 grader, over- og undervarme. Læg ørredfileterne i et ildfast fad, og smør ca. 1 tsk hoisinsauce på hver filet. Strø lidt sesamfrø over, og lad fisken stege midt i ovnen i ca. 15 minutter.

3. Kog risene i kokosmælken samt 1 dl vand. Imens tilberedes resten af grønsagerne.

4. Rengør edamamebønnerne ved at hælde varmt vand over de frosne bælge, således at de tør op, før du presser bønnerne ud i en skål.

5. Skær gulerødder og agurk i fine strimler, avocado og mango i term og forårsløg i tynde ringe.

6. Server retten i en skål med kokos-ris i bunden og fisk og grønsager ovenpå. Top skålen med en lille håndfuld peanuts, et drys sesamfrø og en masse frisk koriander.

PRØV OGSÅ: Quinoasalat med tomater og blomkål

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Diabetes Type 2 nyhedsbrev