Diabetes opskrifterMad

Gul karry med torsk, kartoffel og ananas

Udgivet for første gang: 03.05.24
Andrea Jensen Moth
Skrevet af: Andrea Jensen Moth

Andrea Jensen Moth er 27 år og har en bachelorgrad i samfundsernæring. Hun brænder for næringsrig og farverig mad, som gør både krop og sind glad. Andrea har tidligere arbejdet med udvikling af sunde og nærende færdigretter og mener, at sund mad skal være tilgængeligt og enkelt!

Kulhydrater pr. portion: 29 gram
Fibre pr. portion: 5 gram

Gul karry med torsk giver mig stærke associationer til Thailand, og er efter min mening den perfekte aftensmad, når man trænger til nogle tropiske vibes.

Gryderetten passer godt til de fleste former for protein, så du kan sagtens erstatte torsken med din yndlingsfisk, kylling eller tofu.

Annonce

PRØV OGSÅ: Sprød kylling med svampesauce og søde kartoffelfritter

Ingredienser

Til 3 portionsanretninger skal du bruge:

300 gram kartoffel
200 gram frisk ananas
1 stort rødløg
1 peberfrugt
2 fed hvidløg
1 spsk. revet ingefær
1 spsk. sojasauce
2 spsk. gul karrypasta
1 spsk. fiskesauce
1 dåse kokosmælk
450 gram torskefilet
Frisk thaibasilikum
Frisk koriander

PRØV OGSÅ: Mexicansk gryderet med kylling og bønner

Fremgangsmåde

1. Skræl kartoflerne, og skær både kartofler og ananas ud i tern. Skær løg og peberfrugt i både, hak hvidløgene fint og riv den friske ingefær.

2. Svits ingefær og hvidløg i et par sekunder i olie på en varm pande. Tilsæt grøntsagerne og steg indtil peberfrugten og løgene begynder at blive lidt bløde.

3. Tilsæt karrypasta, kokosmælk, ananas, sojasauce, fiskesauce og et par blade thaibasilikum og lad gryderetten simre, indtil kartoflerne er næsten møre.

4. Når kartoflerne er næsten færdigkogte, lægges fisken øverste i gryderetten, der skrues lidt ned for varmen og lægges låg på, hvorefter fisken dampes til den er fast og hvid.

5. Server gryderetten med frisk thaibasilikum og koriander.

Velbekomme!

Kilde til beregninger: matvaretabellen.no og producenternes hjemmesider.

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce
Diabetes Type 2 nyhedsbrev