Læsernes historierLev med diabetes

Typiske spørgsmål, jeg får om diabetes

Udgivet for første gang: 13.02.22
Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Thomas Tjelta
Skrevet af: Thomas Tjelta

Thomas er født i 1992, har tidligere studeret og arbejdet med IT og er nu i gang med en læreruddannelse ved Agder Universitet. Han er optaget af sund livsstil og af at kombinere kost og motion med et godt socialt liv. På bloggen skriver Thomas om, hvordan han håndterer sin diabetes på rejser og i dagligdagen. Derudover skriver han forskningsbaserede indlæg

Der er en del spørgsmål, der går igen, når man har type 1-diabetes. Jeg læser matematik og vil gerne understrege, at der ikke er nogen dumme spørgsmål. Samtidig kunne mange af disse spørgsmål være undgået, hvis befolkningen var mere oplyste om diagnosen.

Det gælder ikke kun type 1-diabetes, men også andre livsstilssygdomme, der bliver mere og mere almindelige. Nedenunder gengiver jeg en del af de spørgsmål, jeg typisk får. Svarene i dette indlæg er forenklede. Der er ofte mere, der kan underbygge det svar, jeg giver.

Annonce

Svaret er: Ja!

Kan du bade i svømmehallen/havet?

– Ja. Hvilke hensyn man skal tage, afhænger af hvilke behandlingshjælpemidler man bruger.

Kan du tage på vandretur?

– Det korte svar er ja, men det kræver planlægning at have nok mad med.

Må du tage kørekort?

– Ja, men jeg skal forny det oftere end andre. Derudover skal jeg tage ekstra forholdsregler, før jeg sætter mig bag rattet, f.eks. tjekke mit blodsukker og have nødproviant med i bilen.

Må du spise kage?

– Ja. Personligt undgår jeg det på grund af den indvirkning, det har på blodsukkeret. Der er dog intet i vejen for, at diabetikere spiser kage.

Må du drikke sodavand?

– Ja, men jeg undgår sukkerholdig sodavand, fordi det får blodsukkeret til at stige, og jeg synes ikke, at det er det værd.

Har du nogensinde haft insulinføling?

– Ja, op til flere gange om ugen. Langt de fleste er milde insulinfølinger, som ikke medfører nogen særlige ulemper i hverdagen.

LÆS OGSÅ: Åh nej… Ikke føling i dag!

Svaret er: Det kommer an på

Gør det ondt at måle blodsukkeret?

– Normalt ikke, men nogle gange rammer man forkert eller stikker for dybt.

Gør det ondt at tage insulin?

– Normalt ikke, men rammer man en blodåre/nerve og/eller muskel, kan det gøre ret ondt i nogle sekunder.

Kan du leve et normalt liv?

– Stort set. Men jeg skal tage hensyn til blodsukkeret. Jeg kan ikke altid gøre som alle andre. Derudover er der nogle erhverv (eksempelvis chauffør, hvor man har ansvar for andre, kranfører, pilot m.m.), som man ikke må uddanne sig til, når man har type 1-diabetes.

Kommer der en kur mod type 1 og type 2?

– Forhåbentlig kommer der en kur, men det bliver nok ikke foreløbig. På den anden side er jeg overbevist om, at livet for patienter med både type 1 og type 2 vil blive lettere i de kommende år.

LÆS OGSÅ: Er det muligt at blive udbrændt af diabetes?

Svaret er: Nej!

Blev du født med diabetes?

– Nej, jeg fik diagnosen, da jeg var 18 år gammel.

Spiste du for meget sukker?

– Type 1-diabetes har intet at gøre med kosten. Det er en kompleks diagnose, hvor immunforsvaret af ukendte årsager angriber de insulinproducerende betaceller. Jeg fik at vide, at der var arv og miljø, der gjorde, at jeg fik diagnosen. Der er ingen i min familie, som har type 1-diabetes, så det er næsten som at vinde det forkerte lotto. Det skønnes, at ca. 28.000 personer har type 1-diabetes i Norge, hvilket er ca. 0,0052 % af befolkningen.

Er det sandt, at personer med diabetes ikke kan træne?

– Overhovedet ikke! Et af de vigtigste værktøjer, jeg har til at holde blodsukkeret under kontrol, er træning. Det skal nævnes, at det i høj grad er individuelt, hvordan man reagerer på træning.

LÆS OGSÅ: Brillerne fra helvede!


Del gerne typiske spørgsmål, du får i hverdagen, i kommentarfeltet 🙂

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce
Diabetes Type 2 nyhedsbrev