Læsernes historier

Planlægning af et bedre vinterhalvår

Udgivet for første gang: 25.12.22
Marte Haaje Jacobsen
Skrevet af: Marte Haaje Jacobsen

Født i 1991 og fik type 1-diabetes i 1996. Jeg har erfaret, hvor svært det er at være kronisk syg og samtidig være den typiske "flinke pige" med et travlt program. Uddannet jurist og elsker at rejse.

Jeg har det svært med kulde og mørke, både fysisk og mentalt, og pludselig sidder jeg der i vintermørket og føler, at livet er håbløst igen. Derfor mener jeg, at det er så meget desto vigtigere at planlægge, så vinterhalvåret bliver bedre.

Hvert eneste år ser jeg utroligt meget frem til sommerferien ligesom de fleste andre nordmænd. Vinteren plejer at være lang i det kolde Norge, og de, der har læst mine tidligere indlæg, ved, at jeg ikke trives så godt om vinteren. Både mit fysiske og mentale helbred klarer kulden og den mørke tid dårligt, og jeg føler mig derfor altid som et nyt og bedre menneske om sommeren, når det er varmt og lyst udenfor.

Nogle gange har jeg vurderet, om jeg egentlig burde flytte til udlandet, men det er ikke så let med min uddannelse. Desuden er jeg alt for knyttet til familie og venner og ville savne dem utroligt meget. Dette er naturligvis et luksusproblem, men der er ingen tvivl om, at vinteren i Norge er lang og hård, hvorfor mange af os nok trives bedre om sommeren.

Dårligere helbred under pandemien

Det har nok været særligt hårdt for mange under pandemien, hvor det ikke var muligt at rejse til varmere himmelstrøg om vinteren. Mange ældre og mennesker med gigtsygdomme har brug for udlandsrejser for at holde deres sygdom i skak i vinterhalvåret, og de blev sikkert rigtig glade, da grænserne åbnede i vinter.

Jeg har kun været på ferie i varmen en enkelt gang om vinteren, og jeg lagde mærke til, at min krop havde ekstremt godt af det. Både det mentale og det fysiske fungerede bedre dengang. Jeg var mindre stiv, havde masser af energi og lyst til at lave ting i ferien. Om vinteren går hverdagen ofte med at arbejde mange timer, spise aftensmad og flade ud foran fjernsynet, inden jeg går i seng. Det er ikke et godt liv og er heller ikke godt for min diabetes. Det er nødvendigt at holde sig i form og være fysisk aktiv, og det har jeg store planer om at gøre til efteråret.

LÆS OGSÅ: Sådan ser min hverdag med diabetes ud

D-vitaminmangel betyder faktisk noget

For flere år siden fik jeg konstateret D-vitaminmangel, og det var noget af forklaringen på mit lave energiniveau om vinteren. Jeg tager derfor tilskud af D-vitamin og føler, at det hjælper meget, men det er desværre ikke tilstrækkeligt til at få mig helt ud af den vinterdvale, jeg ofte falder i.

Der kan være andre grunde til min manglende energi om vinteren, men jeg har aldrig kunnet finde ud af det. Derfor vil jeg i år være påpasselig med at lægge planer for hyggeligt samvær med venner og familie, planer for fysisk aktivitet og simpelthen prioritere mig selv og mit helbred. Det er selvfølgelig nemt nok at sige, når solen varmer, og minusgraderne er flere måneder væk, men tiden går hurtigt, og pludselig sidder jeg der i vintermørket og føler, at livet er håbløst igen. Derfor håber jeg, at vinteren 2022/2023 bliver mere lystbetonet.

LÆS OGSÅ: Begrænser min diabetes mig?

Ingen restriktioner i år (håber vi)

Vi er heldigvis færdige med nedlukningen, og forhåbentlig slipper vi for, at landet lukker ned igen. Det i sig selv gør mig i bedre humør og betyder, at det faktisk er muligt at planlægge hyggelige ting fremover.

Jeg skal en tur til Oslo for at spise og se et show med veninderne; til stand-up, til en stor koncert i Oslo Spektrum, på hyttetur med familien og flytte i en ny bolig til oktober. Jeg elsker jul, og i min familie begynder vi at pynte op til jul allerede i midten af november. Når der er pyntet op til jul, er det bare at lade roen sænke sig og glæde sig til julefesten i hytten på fjeldet. Indimellem alt dette er der mange timer på arbejdet og helt sikkert en del overarbejde, og pludselig er det januar.

Januar er ensbetydende med kulde og mørke for mit vedkommende, og så er det vigtigt at prøve at samle energi og holde humøret oppe. Både af hensyn til psyken og min diabetes. Min diabetes har det aldrig godt, hvis jeg ikke har det godt psykisk, og derfor kan vinteren være ekstra hård.

LÆS OGSÅ: En travl hverdag med diabetes

Hyggelige planer giver noget at se frem til

Det betyder, at det er vigtigt for mig at planlægge hyggelige sociale ting og fysisk aktivitet. I den bolig, jeg har købt, har jeg planer om at lave et lille træningsrum i kælderen, og der får jeg forhåbentlig nogle maskiner på plads, som kan give en sundhedsgevinst. Så har jeg ikke længere nogen undskyldning for ikke at træne, og jeg håber, at det kan bidrage positivt.

Det er meget lettere at holde styr på ens diabetes, når det er varmere ude, og i sommermånederne. Det er der nok mange grunde til, men de vigtigste er, at varme har en dokumenteret positiv effekt på diabetes. Der er mindre stress i hverdagen, der sker mange hyggelige ting, det er lettere at være social med venner og familie, maden er lettere, og man spiser færre søde sager om sommeren. Jeg spiser en del is, men sjældent andet sødt, og det hjælper selvfølgelig også på vægten.

Prioriter dig selv

Jeg gruer foreløbigt for vinteren, men jeg håber, den bliver lettere i år end tidligere år. Den eneste, der kan gøre noget ved det, er mig selv, og derfor håber jeg, at god forhåndsplanlægning kan gøre månederne med kulde og mørke lidt lettere.

LÆS OGSÅ: Tør jeg blive gammel?

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.