For nogen tid siden fik jeg en kommentar, der har brændt sig lidt fast i mig: “Din diabetes begrænser dig!” Det var egentlig et slag i ansigtet at få sådan en kommentar, for begrænser min diabetes mig?

Nu har jeg haft diabetes i rigtig mange år, og jeg tror, at jeg med hånden på hjertet kan sige, at uanset hvilket udstyr jeg har brugt, eller hvordan jeg har haft det med min diabetes, har jeg ikke givet op. Det, der har været det hårdeste ved at få diabetes i en voksen alder, har været at acceptere det – men begrænset?

Ukonkrete ord

Ordet begrænset er meget ukonkret, for hvad ligger der i det? Hvis man har brækket en fod, kan det ses, og man ved, at man må afstå fra en del aktiviteter, indtil foden er helet igen. Men hvad så med diabetes? Slipper man aldrig af med det?

Man tilpasser sig

Jeg tror, at man tilpasser sig. Det har jeg i hvert fald gjort, og derfor vil jeg ikke bruge ordet begrænset. Med god planlægning og gode støttepersoner omkring os kan vi med diabetes klare lige så meget som raske personer. Måske endnu mere!

Hvad mener du?

Jeg var nødt til at spørge vedkommende, hvad der lå bag denne udtalelse? Der var så mange ting, jeg ikke kunne gøre, var svaret. Mit svar er helt klart og tydeligt! Jeg har aldrig haft det bedre med min diabetes, end jeg har det nu. De begrænsninger, der måtte være, er dem, man giver sig selv, eller skyldes, at man ikke formår at tilpasse sig.

LÆS OGSÅ: Fik type 1-diabetes: – Jeg skulle blive den sejeste af dem alle

Udfordring

I skrivende stund tror jeg, at min største udfordring (ikke begrænsning) er at kunne gå upåagtet rundt på en fjeldtur. Det kræver en enorm planlægning fra min side, og det handler ikke om, at jeg ikke kan tage på fjeldtur. Det handler om, at jeg ikke har fundet “nøglen” til at tage på fjeldtur med diabetes. Det er to forskellige ting.

Motivator

Jeg døjer også med blodsukkeret i forbindelse med træning. Er det en begrænsning? Nej, for mig er det en udfordring. En udfordring, som måske kræver meget af mig. Og måske en indsats fra mine nærmeste også kan være en hjælp på vejen? Jeg bliver let demotiveret over ikke at kunne, så der skal være en, der skubber lidt til mig, tør udfordre mig og deltager på en positiv måde. Man skal ikke sige, at jeg er begrænset, for så er man uvidende.

Daglige udfordringer

Jeg oplever dagligt udfordringer med min diabetes. Klap mig hellere på skulderen og sig, hvor god jeg er. Giv mig et kram, hvis jeg har en dårlig dag. Sig ikke, at jeg er begrænset af min diabetes, for det passer ikke. Tænk over, hvilken indsats jeg dagligt lægger i at håndtere min sygdom. Skub mig hellere i en positiv retning i de perioder, hvor jeg ikke formår det!

LÆS OGSÅ: Er du pårørende til en person med diabetes? Disse råd kan redde liv!

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.