Læsernes historier

Tør jeg blive gammel?

Udgivet for første gang: 19.09.22 | Sidst redigeret: 21.09.22
Elisabeth Karina Larsen Nordvik
Skrevet af: Elisabeth Karina Larsen Nordvik

Havde svangerskabsdiabetes i 1998/99, som udviklede sig til diabetes type 1. Efter 17 år fik hun at vide, at hun har diabetes LADA. Har 2 børn, en pige og en dreng og er uddannet specialpædagog. Arbejder nu som personalekonsulent og brænder for øget viden og åbenhed omkring diabetes!

Der er blevet skrevet en del på de sociale medier om, hvordan folk med diabetes bliver medicinsk behandlet på f.eks. sygehuse. Det er ikke særlig opløftende! Og behandlingen er i mine øjne meget gammeldags og uværdig.

Jeg har fulgt nøje med i denne debat. Flere sygeplejersker er stået frem med, at de nægter at give den behandling, der ordineres til ældre på institutioner, fordi de mener, at det er en forkert behandling. Der gives i mine øjne insulin efter underlige beregninger og helt ud af det blå. Det er ikke individuelt tilpasset.

Annonce

Hvad når jeg bliver gammel?

Hvordan vil det så være i sundhedsvæsenet, når jeg bliver gammel? Jeg bruger pumpe, tæller kulhydrater osv. Vil jeg fortsat få den samme behandling, hvis jeg havner på et plejehjem eller skal have hjemmehjælp på mine gamle dage?

Egenbehandling 24/7

Jeg behandler min egen diabetes 24/7, så længe jeg er frisk og kan gøre det. Men hvad sker der så, når jeg bliver gammel og måske har behov for hjælp til behandlingen? Det er skræmmende og desuden meget provokerende, da dette aldeles ikke burde være en debat, man skulle være nødt til at tage.

Utilstrækkelig viden

Sundhedspersonale, der kan komme i kontakt med patienter med diabetes, bør til enhver tid være uddannet i de forskellige behandlinger og det forskellige udstyr, der findes. Det må ikke være sådan, at når en person med diabetes har brug for hjælp til egenbehandling, så får vedkommende et dårligere tilbud, fordi sundhedspersonalet har utilstrækkelig viden!

Ikke så vigtig længere?

Tanken har strejfet mig: Jeg er måske ikke så vigtig, når jeg bliver gammel? Nej, måske ikke for det norske sundhedsvæsen. Men for mine nærmeste er jeg utrolig vigtig! Skal jeg have forkortet mit liv, fordi sundhedspersonalet ikke kan behandle min sygdom individuelt ud fra mine forudsætninger?

LÆS OGSÅ: Er det muligt at blive udbrændt af diabetes?

Arbejder hårdt!

Her har jeg hele mit liv arbejdet hårdt – og her mener jeg hårdt på at få et godt liv med min diabetes! Så skal jeg måske opleve på mine gamle dage, at jeg ikke får tilpasset behandling af min egen diabetes. Noget, der både får mig i dårlig form og i værste fald får et fatalt udfald på grund af lavt eller højt blodsukker.

Der skal ske noget!

Det er så sygt skræmmende, og jeg føler i skrivende stund, at der skal ske nogle ændringer her! Sundhedspersonale, og her mener jeg alt det sundhedspersonale, som har og skal have med diabetes at gøre, burde ikke have lov til at behandle nogen for denne sygdom, før de er oplært individuelt i hver enkelt patient.

Individuel behandling

Man kan ikke give den samme behandling til alle med diabetes. Jeg har brugt alle mine år med min egen diabetessygdom på at forstå dette – hvor utrolig forskellige vi er, os med diabetes. Vi reagerer på forskellige ting, lige fra mad, stress, søvn, dagsform, sygdom – ja simpelthen alt. Hvordan kan det norske sundhedsvæsen så have en så dårlig diabetesbehandling, når folk bliver gamle og har brug for hjælp? Det norske sundhedsvæsen har brug for at kunne give hver enkelt diabetespatient den individuelle behandling, mange af os har brugt hele livet på! Dette er en sag, der skal tages op NU! Jeg vil ikke være bange for at blive gammel og have dette som en bekymring!

LÆS OGSÅ: Begrænser min diabetes mig?

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce
Diabetes Type 2 nyhedsbrev