Læsernes historier

Livet med og uden type 2-diabetes

Udgivet for første gang: 11.12.22
Knut Lorentzen
Skrevet af: Knut Lorentzen

Jeg hedder Knut Lorentzen og er 72 år gammel. Jeg bor i Harestua med min kone. Vi har to voksne børn og to børnebørn. Jeg har type 2-diabetes og er optaget af, hvordan man lever bedst muligt med det. Jeg interesserer mig også for, hvordan man kan forebygge følgesygdomme til diabetes.

Jeg har haft diabetes i så mange år, at jeg næsten ikke kan huske, hvordan livet var før. Derudover havde jeg nok også sygdommen i flere år uden at være klar over det. Men nogle gange, når jeg er sammen med venner, der ikke har denne sygdom, slår det mig, at tingene var lidt nemmere førhen – og billigere.

Hvad man må spise eller ikke spise, er selvfølgelig meget vigtigt, men det behøver ikke nødvendigvis at være så dyrt. Her handler det bare om at være lidt opmærksom og undgå de værste fristelser. En sund kost bør ikke indeholde for meget sukker, uanset om man har diabetes eller ej. Hvis man vil unde sig selv noget godt uden sukker, bliver det dog tit flere gange dyrere, end hvis man vælger den originale vare.

Annonce

Når det gælder mad, savner jeg mest de lækre desserter til højtiderne og middagsselskaber, ligesom kagerne. Men jeg er blevet god til bare at tage en lille bid og så prøve at finde alternativer med lidt eller intet sukker. I de senere år har jeg også fået flere venner med diabetes, og vores fælles skæbne hjælper jo lidt. 

Sko med og uden type 2-diabetes

Noget, der næsten er værre og dyrere, er sko. Tidligere kunne jeg vælge efter udseende og behov. Nu er det meget vigtigt at finde nogle, der virkelig sidder godt på fødderne. Da følelsen i benene er betydeligt dårligere, har der været nogle fejlkøb i de senere år. Skoene virker gode i butikken, men efter at have brugt dem en smule, er de pludselig ikke så gode længere. Jeg har imidlertid fået lidt erfaring og ved, hvad jeg bør undgå.

LÆS OGSÅ: Sådan påvirker alkohol diabetes

Forberedt på blodsukkerfald

I den første tid efter at være blevet diagnosticeret med type 2-diabetes læste jeg alle indholdsdeklarationer på madvarer nøje. Heldigvis har nogle års erfaring gjort det nemmere. Jeg ved sådan cirka, hvad de forskellige produkter indeholder af sukker, og hvad jeg bør undgå.

Førhen kunne jeg tage på lange bilture uden at tænke på blodsukkeret. Nu har jeg vænnet mig til altid at have noget i handskerummet eller min kones taske, i tilfælde af at vi er nødt til at stoppe, eller at der er længere end forventet til næste sted, hvor jeg kan købe mad. Det samme gælder længere flyrejser. Man kan altid købe mad, men det er ikke al mad, der er lige godt for personer med diabetes. Men på flyrejser har jeg lært altid at have lidt nødproviant med i håndbagagen. Det har vist sig at være meget vigtigt.

LÆS OGSÅ: Mange føler skam over at have type-2 diabetes

Burde vi få tilskud?

Det lyder måske, som om det kræver meget at leve med diabetes, men jeg synes efterhånden, at jeg har fået god erfaring og er blevet god til at planlægge. Så jeg synes ikke, det er så slemt. Men det er klart, at det koster noget mere. Måske burde myndighederne også give et tilskud her, ligesom personer med cøliaki får.

LÆS OGSÅ: At være gæst med type 2 diabetes

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce
Diabetes Type 2 nyhedsbrev