Aktiv med diabetes

Hvordan får man sat struktur på motionen?

Udgivet for første gang: 02.11.23
Linda Terwindt
Skrevet af: Linda Terwindt

Født i 1983, bor i Norge og har to børn. Linda har haft type 1-diabetes siden 1991. Hun har to uddannelser inden for sundhedspleje; assisterende sygeplejerske og apotekstekniker. Linda synes, det er vigtigt at hjælpe med at sprede de rigtige oplysninger om diabetes.

Jeg motionerer næsten hver dag og får derfor ofte spørgsmål om mine motionsvaner, og hvordan jeg får sat struktur på min motion. I dette indlæg vil jeg forsøge at besvare de fem spørgsmål, jeg oftest får.

De typiske spørgsmål, jeg får, er:

Annonce
  1. “Hvordan kan du klare at motionere næsten hver dag?”
  2. “Hvordan får du tid til at motionere hver dag?”
  3. “Hvorfor motionerer du næsten hver dag?”
  4. “Hvordan holder du dit blodsukker stabilt under motion?”
  5. “Bliver du ikke træt?”

1. Hvordan kan du klare at motionere næsten hver dag?

Når motionen bliver en rutine i hverdagen, giver det mere energi. Det føles ikke længere uoverkommeligt at komme ud af døren for at tage i fitnesscenteret eller gå en tur. Jeg føler, at jeg har lyst til at gøre det. (Nøglen er altså at gøre motion til en rutine – så man skal nok presse sig selv lidt mere i starten).

2. Hvordan får du tid til at motionere?

Jeg tager mig tid til det ind imellem arbejdet og at have børnene hver anden uge. I stedet for at sidde i sofaen og lave ingenting, hvorfor så ikke motionere? Jeg slapper af under motionen og lader hjernen få en pause. Når jeg løber eller går på løbebånd, ser jeg tv-serier, som jeg ellers ville have gjort på sofaen. En win-win-situation.

LÆS OGSÅ: Er ferie eller hverdag bedst for min diabetes?

3. Hvorfor motionerer du næsten hver dag?

Motion er godt for kroppen. Jeg har en familie, hvor der både er tilfælde af kræft og hjerte-kar-sygdomme. Derudover har jeg selv type 1-diabetes. Jeg siger ikke, at motion nødvendigvis helt vil fjerne risikoen for at få kræft eller hjerte-kar-sygdomme, men i det mindste forsøger jeg at reducere risikoen med et par promille eller procent. Og motion hjælper med at give et stabilt blodsukker, hvilket betyder, at senfølgerne af diabetes ikke kommer snigende så hurtigt.

Jeg har perioder, hvor jeg døjer med mange smerter, og så hjælper det faktisk om ikke andet bare at komme ud af døren. Turen behøver ikke at være lang, og man behøver ikke at gå hurtigt. Pulsen behøver ikke nødvendigvis at være høj. Al bevægelse er god bevægelse. Hyg dig med det, og sæt en podcast eller musik på. Eller prøv geocaching eller måske at fange pokémon? Både geocaching og Pokémon GO er desuden fantastiske måder at få børnene med på turen.

LÆS OGSÅ: Skal jeg fortælle min arbejdsgiver, at jeg har diabetes?

4. Hvordan holder du dit blodsukker stabilt under motion?

Jeg motionerer aldrig på tom mave, eller lige efter jeg har spist. Jeg medbringer altid druesukker, sød juice, Urge eller en lille madpakke – det afhænger af, om jeg skal i fitnesscenter, ud på en lang løbetur eller bare ud på en lille gåtur. Jeg har også en insulinpumpe og sensor, der kommunikerer, så insulintilførslen stoppes, hvis blodsukkeret falder brat, og der tilføres mere insulin, hvis blodsukkeret stiger. Mit blodsukker har tendens til at stige ved styrketræning.

5. Bliver du ikke træt?

Selvfølgelig bliver jeg også træt, men jeg føler personligt ikke, at træthed efter motion føles dårligt. Snarere tværtimod. Jeg har være aktiv, jeg har gjort noget – nu kan jeg slappe af. Plus at jeg som tidligere nævnt lader hjernen få en pause.

Har du fået sat struktur på motionen? Og hvordan gjorde du?

LÆS OGSÅ: Jeg får højt blodsukker af smerter

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce