Læsernes historier

Ville jeg kunne klare denne diagnose?

Udgivet for første gang: 09.04.23
Elisabeth Karina Larsen Nordvik
Skrevet af: Elisabeth Karina Larsen Nordvik

Havde svangerskabsdiabetes i 1998/99, som udviklede sig til diabetes type 1. Efter 17 år fik hun at vide, at hun har diabetes LADA. Har 2 børn, en pige og en dreng og er uddannet specialpædagog. Arbejder nu som personalekonsulent og brænder for øget viden og åbenhed omkring diabetes!

Jeg har tænkt på, hvordan tingene har ændret sig til det bedre for os, der har diabetes. Både udstyr og medicin er blevet forbedret for at gøre hverdagen mindre kompliceret. Det er endda kommet så vidt, at vi nu kan se en sammenhæng mellem diabetes og psykisk sundhed.

Jeg var slet ikke klar over, hvad der ventede mig, da jeg blev diagnosticeret i 2000. Jeg troede, at jeg håndterede situationen godt og tænkte, at det kunne være meget værre. Det måtte jeg lære at leve med. Jeg skulle bare tilføre kroppen insulin.

Annonce

Sorg

Sorgprocessen var uundgåelig. Jeg oplevede den i hele kroppen. En enorm sorg. Det var ufatteligt tungt at bære. Og at bære denne sorg, samtidig med at jeg på daværende tidspunkt havde små børn og skulle fokusere på familielivet, var ikke nemt.

Det blev til en skjult sorg, som skabte en masse negative tanker. Udadtil var jeg den, jeg altid havde været, men indeni var jeg et vrag. Usikker på fremtiden. Ville jeg kunne klare denne diagnose? Et tankespind uden lige.

LÆS OGSÅ: Fik type 1-diabetes: – Jeg skulle blive den sejeste af dem alle

Åben og ærlig

På det tidspunkt var der absolut ingen, der gav mig det indtryk, at diabetes og psykisk sundhed går hånd i hånd.

Jeg tror aldrig, jeg har følt mig så alene i hele verden, som jeg gjorde dengang.

Diabetessygeplejerskerne var der og lyttede. Men det var det eneste tilbud. Jeg var meget ærlig om mine udfordringer, men jeg fik ikke den hjælp, jeg havde brug for.

Enhver, der kan genkende dette, ved, at denne form for psykisk stress påvirker blodsukkeret på den ene eller den anden måde. Måske er det det, der i dag kan gøre mig lidt bitter? Hvad nu hvis forskningen var kommet længere, da jeg fik diabetes? Havde mit liv så været anderledes dengang?

Negative tanker

Nogle gange er jeg nødt til at stoppe mine negative tanker om, hvordan det kunne være gået! I stedet prøver jeg at se på, hvad der er positivt nu. Ens psykiske sundhed påvirkes, når man får diabetes. Jeg påstår ikke, at alle bliver berørt, men rigtig mange gør.

Fra at være noget, der aldrig blev talt om, til nu at føle, at det ikke længere er et tabu, men faktisk en bedrift! Der er forsket i det, og der arbejdes hårdt på at få psykisk helbred med i diabetesbehandlingen. Det er stort. Virkelig stort! Selvom vejen frem stadig er kringlet og lang i mine øjne.

Andre skal ikke opleve det samme

Andre skal ikke have de oplevelser og tanker, som jeg var alene om dengang. Jeg ønsker ikke, at nogen skal søge hjælp alene og ikke have et sted at henvende sig. Et lyttende øre var ikke nok dengang, og jeg kunne ikke komme videre.

Jeg er meget nysgerrig efter at vide, hvad forskningsundersøgelser ville finde frem til med hensyn til senskader/komplikationer for mennesker med diabetes, før og efter at der blev sat fokus på psykisk sundhed. Jeg håber, at der bliver lavet en sådan undersøgelse. Det ville være fint at kunne se sammenhængen før i tiden og nu.

LÆS OGSÅ: Er du pårørende til en person med diabetes? Disse råd kan redde liv!

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce