Lev med diabetesTema

Vidste du, at mange med type 2-diabetes også lider af søvnapnø?

Udgivet for første gang: 26.12.21 11:56
Stine Helén Tunstrøm
Skrevet af: Stine Helén Tunstrøm

Journalist og redaktør

De natlige vejrtrækningsstop kan have en negativ effekt på blodsukkeret, og mange med type 2 oplever derfor en forbedring af deres diabetes sygdom efter at være blevet behandlet for søvnapnø.

Du har måske allerede hørt om søvnapnø? Hvis ikke, vil jeg absolut anbefale dig at læse videre. Dette er nemlig en søvnforstyrrelse, der ofte forekommer hos personer med type 2-diabetes.

Søvnapnø er en sygdom, hvor man har flere vejrtrækningsstop, mens man sover. Det er ikke unormalt at trække vejret lidt uregelmæssigt, når man sover, men ved søvnapnø er vejrtrækningspauserne på mindst 10 sekunder og forekommer mere end fem gange i timen. Dette kan have sundhedsmæssige konsekvenser og defineres derfor som sygdom.

– Patienten kan have flere hundrede vejrtrækningsstop i løbet af natten. Det betyder, at patienten ikke får luft, og mængden af ilt i blodet falder til et kritisk niveau, siger Harald Dragsund, produktspecialist hos ResMed, som er en førende sundhedsvirksomhed inden for diagnosticering og behandling af søvnapnø og andre respirationsforstyrrelser.

Kraftig snorken er et almindeligt symptom

Der er to primære typer søvnapnø: central søvnapnø (CSA) og obstruktiv søvnapnø (OSA), hvoraf sidstnævnte er den mest udbredte. Hele 1 ud af 6 voksne i Norge har obstruktiv søvnapnø, og disse mennesker snorker normalt også.

Snorkelyden opstår, når det bløde væv i svælget vibrerer, og dette bløde væv kan også lukke helt for luftpassagen ned til lungerne og således skabe vejrtrækningspauserne.

– Personer, som er overvægtige, har som regel lidt ekstra vægt eller større omkreds i halsområdet. Når de sover, gør denne overvægt, at de øvre luftveje lettere klapper sammen, og man får gerne snorken med efterfølgende vejrtrækningsstop, fortæller Dragsund.

Disse vejrtrækningsstop reducerer ikke bare iltniveauet i blodet, men det fører også til dårlig nattesøvn, da man vågner helt eller delvist for at hive efter vejret.

LÆS OGSÅ: Mine bedste tips til, hvordan man lever godt med diabetes

Diabetes og søvnapnø har en fælles risikofaktor

Som tidligere nævnt er søvnapnø ganske udbredt blandt personer med type 2-diabetes. Men hvad skyldes det? Ifølge Sverre Lehmann, overlæge på lungeafdelingen på Haukeland Universitetssykehus i Norge, har disse to tilstande en fælles risikofaktor, nemlig overvægt.

– Dette gælder ikke for alle patienter med tilstanden, men for mange, siger han.

Vidste du, at mange med type 2-diabetes også lider af søvnapnø?
Illustration foto: Getty images.

Derudover ser det ud til, at type 2-diabetes og søvnapnø er to tilstande, der disponerer for hinanden.

– Man mener, at type 2-diabetes disponerer for søvnapnø, og at søvnapnø disponerer for type 2-diabetes. Ved begge tilstande er der en kronisk betændelse i kroppen, der udtrykker visse fælles træk. Undersøgelser har vist, at søvnapnø giver nedsat glukosetolerance, hvilket forbedres ved behandling, forklarer Lehmann.

– Personer med diabetes kan også have nedsat nervefunktion, som sandsynligvis kan spille ind på reguleringen af muskulaturen i svælget og øge tendensen til kollaps i de øvre luftveje, tilføjer han.

Også Dragsund påpeger, at der er en stærk sammenhæng mellem type 2-diabetes og søvnapnø og fortæller, at vejrtrækningsstoppene kan have en negativ effekt på blodsukkeret.

– Ved vejrtrækningsstop sker der hormonelle forandringer i kroppen med udskillelse af stresshormoner. En stresset krop har også en negativ indvirkning på blodsukkeret. Vi kender ikke fuldt ud mekanismerne, men der er flere eksempler på, at der også lettere kommer styr på blodsukkeret, når søvnapnøen behandles, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Dette er de vigtigste tal for god diabetesbehandling

Sådan behandles søvnapnø

Går man længe med ubehandlet søvnapnø, kan det øge risikoen for sygdomme som højt blodtryk, slagtilfælde og hjerteanfald. Hvis du har mistanke om, at du har søvnapnø, gør du derfor klogt i at kontakte lægen for at få det undersøgt.

Ved hjælp af søvnregistreringsudstyr, der måler dit vejrtrækningsmønster om natten, kan diagnosen stilles og behandlingen iværksættes.

– Behandlingen er som regel en maske om natten, som er koblet til en maskine (CPAP), der sørger for, at luftvejene er åbne under søvnen. Nogle patienter vælger også en søvnapnøskinne, som tilpasses hos tandlægen. Den fører underkæben fremad under søvnen, således at blandt andet tungeroden flyttes fremad. Det har også en rigtig god effekt, fortæller Dragsund.

I enkelte tilfælde kan kirurgisk behandling også være en løsning. Det gælder hovedsageligt dem, der har anatomiske afvigelser i kæben og de øvre luftveje, såsom store mandler, skævheder i næsen, polypper og lignende.

Alle med søvnapnø bør også forsøge at tabe sig, hvis de er overvægtige, og det anbefales at undgå sovemedicin, alkohol og røg, da dette er faktorer, der kan forværre sygdommen.

Kilder: Nasjonalt kompetansesenter for søvnsykdommer og Sovnapne.no.

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.