Aktiv med diabetesLæsernes historier

Med insulinpumpe på Kilimanjaro

Udgivet for første gang: 07.04.16 | Sidst redigeret: 30.06.16
Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Anna Madsen
Skrevet af: Anna Madsen

Det behøver ikke at være et problem at leve sine drømme ud, selvom det betyder at man skal presse kroppen og insulinpumpen til det maksimale. Læs med i Regins dagbog fra da han besteg Kilimanjaro med insulinpumpe og blodsukkermåler i bagagen.


Insulinpumpe og termoflasker

Hvordan forbereder man sig på at komme op i 5.895 meters højede med en insulinpumpe? “Man tager Diabetesambulatoriet, diabeteslægen og pumpeproducenten med på råd. Min diabeteslæge anbefalede mig, at jeg anskaffede mig et par termoflasker, hvor jeg kunne opbevare mine insulinpenne og min insulin til pumpen, så den var beskyttet både imod varme og imod kulde.” Fortæller Regin, som fik konstateret type-1 diabetes i 1985, og er en habil klatrer.
“Min plan var, at jeg ville bruge min insulinpumpe hele vejen. Hvis der skulle der ske noget med pumpen, f.eks at jeg faldt og pumpen gik i stykker eller at den ikke ville fungere i den tynde luft og 15 graders kulde, så skulle jeg have insulinpenne ved siden af som backup. Jeg spurgte Roche om, insulinpumen ville fungere i så store højder. De gav mig dette noget nedslående svar: Efter at have talt med vores kvalitetsafdeling i Tyskland er det vores klare anbefaling ikke at bære pumpen, når du bestiger Kilimanjaro. Men hvo intet vover intet vinder, så jeg tænkte, at jeg ville lade det komme an på en prøve”.

Annonce

Læs også: to gode grunde til at dyrke motion

Styr på blodsukker og hjælper

Regin drager til Kilimanjaro i Tanzania, for at bestige bjerget i en gruppe med 4 andre klatrere, blot med den forskel at Regin ikke kun skal tænke på højdesyge og vejrforhold, han skal sikre at der også er styr på blodsukker og insulin.

”Da jeg når frem til vores camp for foden af Kilimanjaro, møder jeg min guide Aji, som skal lede mig op ad bjerget. Jeg forklarer ham om min diabetes og heldigvis kender han til sygdommen, da hans mor også har diabetes. Vi aftaler at han for en sikkerheds skyld bærer en termoflaske med insulinpenne og insulin til pumpen på sig, og jeg instruerer ham i, hvordan man i nødstilfælde bruger glucagenpennen. “, fortæller han
Jeg ville helst ikke engang nærme mig insulinchok, så jeg lagde blodsukkeret over mit normale.

Læs også: Claus blev helbredt for diabetes

insulinpumpe på kilimanjaro
BaseCamp på Kilimanjaro FOTO Privat

Op på Kilimanjaros top

Det tager 6 dage at bestige Kilimanjaro, fordi man inddeler klatringen i flere opstigninger, hvor man bla. vænner kroppen til højden og tester form og udstyret af. Men sidst opstigning er den hårdeste og den som er klimaks på turen.
“Dagen er kommet til sidst opstigning. Opstigningen sker om natten, så vi når toppen, når solen står op. Jeg skifter ampull på pumpen, tjekker at insulinen virker som den skal, spiser en god stor aftensmad og kryber i soveposen for at få så meget søvn som muligt. Jeg bliver vækket kl. 23, og får 2 små kiks og en kop kakao. Grunden til at jeg ikke spiser er, at hvis man får højdesyge og kaster op, så er det godt at have så lidt i maven som muligt.

Blodsukkeret er 3,1 da jeg bliver vækket, så basalraten bliver sat til 80% af det normale og ingen bolus til kiks og cacao. Jeg måler blodsukkeret fem gange på vejen op: 8,0 – 8,2 – 5,8 – 5,8 – 5,0. Pumpen fungerer hele vejen op i 5.895 meters højde.

Det sner og blæser og turen op til toppen bliver hård. Klokken 08:30 når vi Uhuru peak, på toppen af Kilimanjaro. Vi bruger nogen tid på toppen, tager billeder og leger lidt i sneen, og nyder udsigten. På vejen ned er sneen ved at smelte, så der er meget glat og vanskeligt at gå, men vi støtter hinanden, når der var brug for det. Klokken 12:45 er vi tilbage i Base camp og mange kommer og lykønsker mig. Ud af de 9 forskellige grupper der skulle op den nat, var vi kun 3 grupper der nåede toppen.

Diabetes var ingen hindring og min insulinpumpe virkede hele vejen op i næsten 6 kilometers højde.

Om Regin:

Født i desember 1949 på Eiði. Uddannet som folkeskolelærer i 1972 og har været knyttet til undervisning i over 40 år. Regin fik konstateret insulinkrævende diabetes i 1985 og bruger for tiden ACCU-CHEK Spirit Combo pumpe.

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce