Læsernes historier

Jeg både frygter og ser frem til, at livet bliver normalt (del 3)

Udgivet for første gang: 14.10.21
Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Marte Haaje Jacobsen
Skrevet af: Marte Haaje Jacobsen

Født i 1991 og fik type 1-diabetes i 1996. Jeg har erfaret, hvor svært det er at være kronisk syg og samtidig være den typiske "flinke pige" med et travlt program. Uddannet jurist og elsker at rejse.

Jeg håber, at vi har lært, at man har lov til at trække vejret en gang imellem, tage sig en pause fra det hektiske liv og bare være til.  Jeg er både optimistisk og håbefuld med hensyn til fremtiden, selvom jeg er en smule nervøs.

Dette er tredje og sidste del af en artikelserie, hvor jeg skriver om, hvordan det vil påvirke os, når vi pludselig vender tilbage til en normal hverdag. Du kan læse del 1 her og del 2 her.

Annonce

Jeg ved, at mange har fået bedre tid til familielivet og til at prioritere sig selv. For mit vedkommende har den største fordel i de sidste 16 måneder været et mere stabilt blodsukker og mindre stress, hvilket har betydet, at jeg ikke har været syg længe. Ofte har jeg haft et par perioder i løbet af et år med høj feber og lungebetændelse, men det er snart halvandet år siden sidst.

Derudover har jeg trænet mindst 30 minutter hver dag i over et år. Det håber jeg at kunne fortsætte med, når livet bliver normalt igen. Det betyder, at mit fysiske helbred har haft rigtig godt af dette. Mit psykiske helbred har nok haft det lidt værre, men det gælder nok for rigtig mange af os. 

LÆS OGSÅ: God versus mindre god følingsmad

Succesfuld årlig kontrol

Hvad angår min diabetes, var jeg til den årlige kontrol for nogle uger siden. HbA1c var som sædvanlig stabilt og langt inden for målområdet, og alle mine andre prøver viste forbedrede resultater. Ikke at de var dårlige før, men de var bedre denne gang. Derudover lagde behandleren mærke til, at jeg var gået ned i vægt, uden at jeg kunne sige præcis hvor meget. Og det var via onlinemøde, så jeg antager, at det er ret synligt. Det er naturligvis rigtig dejligt.

Jeg fik ros for at have taget godt vare på helbredet den seneste tid og fik at vide, at jeg kunne give en smule slip, eftersom jeg har fået første vaccinedosis. Normalt får jeg nemlig at vide, at jeg har lidt for godt styr på det, og at sygdommen derfor fylder for meget i mit liv.

Det er noget, jeg er delvis enig i, men når man har levet med denne sygdom i 25 år og altid har forsøgt at have fuldstændig kontrol over den, er det ikke let at give slip. Øvelse gør mester, og jeg håber, at det bliver nemmere igen. Man har jo lov at håbe!

Gode venner krammer når livet bliver normalt
Illustration foto: Getty images.

Optimistisk med hensyn til fremtiden

Jeg er stolt af, hvordan jeg har håndteret de sidste 16 måneder. Det må jeg gerne sige.

Jeg vil også være ærlig og sige, at jeg både frygter og ser frem til, at livet bliver normalt igen. Men vi vænnede os hurtigt til nedlukningen, og derfor vænner vi os nok også hurtigt til flere andre nye muligheder. Jeg glæder mig til at kramme gode venner og rejse en tur til udlandet, når tiden er til det, og det er lovligt, naturligvis.   

Jeg er både optimistisk og håbefuld med hensyn til fremtiden. Forhåbentlig kommer der en masse nye gode muligheder fremover, efterhånden som verden gradvis vender tilbage til normale tilstande.

LÆS OGSÅ: Autopilot

Læs mere om vores Accu-Chek-produkter her.

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce