Læsernes historier

Er alle jubilæer værd at fejre? 25 år med diabetes. Del 1.

Udgivet for første gang: 19.05.21 19:17
Marte Haaje Jacobsen
Skrevet af: Marte Haaje Jacobsen

Marte Haaje Jacobsen

Født i 1991 og fik type 1-diabetes i 1996. Jeg har erfaret, hvor svært det er at være kronisk syg og samtidig være den typiske "flinke pige" med et travlt program. Uddannet jurist og elsker at rejse.

Jeg har haft diabetes i 25 år. Det må være en form for jubilæum. Men er det værd at fejre?

Det er på en måde indarbejdet i vores kultur, at vi fejrer jubilæer som f.eks. fødselsdag, sølv- og guldbryllup, mange års ansættelse i samme virksomhed og mange års venskab. Vi kan lide at fejre små og store begivenheder i livet med venner og familie. Og særligt de hyggelige begivenheder prioriteres.

Accu-Chek Solo

Men hvad med mange år med en kronisk sygdom? 25 år med diabetes – er det værd at fejre? I så fald – hvordan bør man fejre det, og hvad fejrer man egentlig? Skal fokus være på alt det, man har oplevet og mestret, eller på, hvad man tænker om fremtiden?

At leve med diabetes

Dette er for mit vedkommende vanskelige spørgsmål at svare på, da jeg ofte har svært ved at se, at der skulle være noget positivt ved type 1-diabetes. Alligevel ville jeg ikke være mig uden den? Eller?

Jeg er vokset op i en lille familie, hvor alle er ret nede på jorden. Vi kammer ikke over af begejstring, hvis vi møder kendte mennesker på gaden. Vi taler ikke højt om, hvad vi har, eller hvad vi drømmer om. Vi taler ikke særlig højt om vores egne præstationer eller om, hvad vi har opnået. Vi praler ganske enkelt ikke af os selv. 

Det er ikke, fordi vi ikke er stolte af vores egne præstationer, men vi er en familie, der aldrig er helt tilfredse med det, vi gør eller opnår. Vi kan altid gøre det lidt bedre, ikke sandt?

LÆS OGSÅ: Optimisme i 2021

Beskeden fejring

Derfor har vi aldrig været dem, der fejrer en masse ting, og i hvert fald aldrig i stor skala. Da jeg var færdiguddannet, spiste familien en god middag sammen og drak et glas bobler. Da mine bedsteforældre fejrede guldbryllup, spiste vi middag på en restaurant, og de fik en buket blomster, fordi de ikke følte, at det var noget stort at fejre og ikke ønskede opmærksomhed omkring det.

 Jeg har derimod altid elsket at fejre min fødselsdag og vil gerne feste med mine nærmeste venner, hvis muligheden opstår. 

Vi bør benytte muligheden for at fejre hyggelige begivenheder, bør vi ikke? Livet er for kort til ikke at fejre de ting, der betyder noget, med gode venner.

25 år med diabetes

Derfor har jeg i et stykke tid tænkt over, hvordan jeg skal fejre mine 25 år med diabetes. Tænk, at jeg har levet 25 år med en kronisk diagnose, og jeg er “kun” 29 år gammel. Det er nogle gange lidt svært at forstå, at så meget af mit liv har handlet om en sygdom.

Er jubilæet for en sygdom, der har vendt op og ned på livet, i det hele taget noget at fejre? Er det noget at fejre en sygdom, der har taget så meget af mit liv og givet både mig og mine kære så mange bekymringer? Og kan man egentlig fejre noget nu under den nye coronanedlukning? 

Det skal markeres på en eller anden måde, og derfor er det passende at skrive lidt om mine tanker omkring det. Jeg ved, at der er mange af jer, der sætter pris på at læse om andres erfaringer – særligt med hensyn til diabetes og psykisk sundhed.

LÆS OGSÅ: 5 gode tips til at sænke langtidsblodsukkeret

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Accu-Chek Solo