Læsernes historier

Det er aldrig for sent at lære noget nyt

Udgivet for første gang: 12.11.20 | Sidst redigeret: 14.01.21
Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Emilie Kleven
Skrevet af: Emilie Kleven

Født i 1995 og opvokset i Brumunddal. Fik diabetes i 2003, da hun var 9 år gammel. Emilie vil dele sine erfaringer med og tanker om at leve med en kronisk sygdom, både på godt og ondt.

Efter 16 år med diabetes tænker jeg, at jeg er «ekspert» i min krop og min diabetes, og at jeg har lært alt, hvad der er at vide. Men til den seneste diabeteskontrol lærte jeg, at det kan betale sig at være lidt mere åben og ydmyg. For det er aldrig for sent at lære noget nyt.

Som udgangspunkt havde jeg tid til diabeteskontrol på sygehuset i november sidste år, men jeg udsatte denne aftale. Fik en ny tid i marts, men så kom corona. I august fik jeg så ENDELIG lov til at komme til kontrol igen, og da var der gået et helt år siden sidst.

Annonce

Da jeg sad i venteværelset på sygehuset, og mit navn blev kaldt, blev jeg mødt af et nyt og for mig ukendt ansigt. Jeg fik forklaret, at den sygeplejerske, som jeg normalt mødes med, havde meget travlt, og at dette nye ansigt var steppet ind og taget nogle af hendes patienter. Fint nok, tænkte jeg, selv om jeg var lidt skeptisk, da jeg er ret glad for min «sædvanlige» sygeplejerske.

Som jeg tidligere har skrevet, har jeg både gode og dårlige erfaringer med sundhedspersonale. Min første kontrol på dette sygehus og mødet med nye sygeplejersker endte i tårer. Simpelthen fordi jeg havde en periode med mange dystre tanker og bekymringer omkring min diabetes.

Da jeg denne gang ankom til sygehuset, havde jeg et helt andet udgangspunkt. I en længere periode har jeg følt, at jeg har god kontrol over min diabetes; jeg har kun ganske få bekymringer og har det i det hele taget godt. Det hænger måske sammen med, at der er kommet en mand ind i mit liv – en kæreste og sambo på samme tid. Han betyder meget for mig og interesserer sig meget for min diabetes.

LÆS OGSÅ: Har brudt en barriære med åpenhet

Kan blive irriteret, når sundhedspersonalet kritiserer og belærer

Det, som jeg var mest interesseret i denne gang, var egentlig mest, hvordan det stod til med langtidsblodsukkeret. Men inden jeg nåede at få svar på det, ville sygeplejersken se på graferne fra sensoren, eftersom jeg bruger den og ikke et blodsukkerapparat. Hendes første reaktion, da hun ser graferne, var noget i retning af: «Uh, det ser ikke godt ud». Med ét blev jeg pludselig ret negativ.

Jeg har ikke så meget til overs for læger, sygeplejersker eller andet sundhedspersonale, der kritiserer og får det til at lyde, som om det er let at håndtere diabetes. Ja, selvfølgelig er det lettere, hvis man yder en indsats, har gode rutiner og træffer fornuftige valg. Men det hele er bare ikke sort/hvidt.

Efter at have lavet nogle indstillinger på sensoren samt set resultatet af langtidsblodsukkeret, fik piben en anden lyd. Jeg havde et fremragende langtidsblodsukker, og graferne så lidt værre ud, end de reelt var på grund af en lille fejl i indstillingerne.

Da jeg i perioder har haft det lidt svært med min diabetes, har kontrol hos diabetessygeplejersker ofte været et sted, hvor jeg har kunne lufte mine tanker og søge råd og vejledning. Måske har jeg derfor været mere optaget af at få sympati og blive lyttet til end det mere faglige. Efter 16 år med diabetes tænker jeg, at jeg er «ekspert» på MIN krop og min diabetes, og at jeg har lært alt, hvad der er at lære. Derfor kan jeg let blive irriteret, hvis jeg oplever sundhedspersonalet som belærende eller alvidende om min sygdom. Det er jo mig, der kender min krop bedst, eller hvad?

LÆS OGSÅ: Derfor har jeg alltid extra diabetesudstyr med mig

Diabetes, læge måler blodsukker. Det er aldrig for sent at lære noget nyt
Illustration foto: Getty images.

Aldrig for sent at lære noget nyt

Efter at have kigget på både grafer og langtidsblodsukker spurgte sygeplejersken, hvad min «time in range» var. «Time in» – hvad for noget?? Det havde jeg aldrig hørt om, men fik forklaret, at det er den tid, hvor blodsukkeret ligger indenfor mit angivne målområde.

Jeg har haft den samme insulinpumpe i mere end 6 år, og er meget glad for den. Derfor går jeg også automatisk på autopilot og bruger pumpen, sådan som jeg altid har gjort. Man tillægger sig nogle vaner efter nogle år med diabetes, og jeg bruger nok ikke ret meget tid på at reflektere over, hvordan jeg kan gøre ting anderledes, eller hvad min «time in range» er for noget.

Men det er aldrig for sent at lære noget nyt. Sygeplejersken gav mig mange gode tips til, hvordan jeg kunne bruge pumpens indstillinger på en smartere måde, og talte en del om, hvordan kroppen fungerer, og hvorfor vi har forskelligt insulinbehov afhængigt af tidspunktet på døgnet. Denne konsultation var faktisk ret nyttig, og jeg lærte en hel del om, hvordan jeg kan bruge både pumpen og sensoren.

På trods at at jeg har talt kulhydrater i efterhånden mange år, ønskede sygeplejersken alligevel at tilmelde mig et kursus i kulhydrattælling. Det var et meget populært kursus, og noget de fleste efterfølgende har sagt, at de havde haft godt udbytte af, og at det havde gjort en stor forskel for dem.

Jeg har besluttet mig for at deltage på dette kursus, være ydmyg og åben overfor at lære noget nyt – selv om jeg har haft diabetes i over 16 år!

Egentlig kunne jeg også godt tænke mig et pumpekursus – bare for at genopfriske og måske lære noget nyt.

LÆS OGSÅ: Mennesker med diabetes kan forbedre deres helbred gennem kosten

Læs mere om vores Accu-Chek-produkter her.

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce
Diabetes Type 2 nyhedsbrev