Læsernes historier

Behov for tryghed

Udgivet for første gang: 26.03.23
Elisabeth Karina Larsen Nordvik
Skrevet af: Elisabeth Karina Larsen Nordvik

Havde svangerskabsdiabetes i 1998/99, som udviklede sig til diabetes type 1. Efter 17 år fik hun at vide, at hun har diabetes LADA. Har 2 børn, en pige og en dreng og er uddannet specialpædagog. Arbejder nu som personalekonsulent og brænder for øget viden og åbenhed omkring diabetes!

Alle har nogle grundlæggende behov, der skal dækkes for at overleve. Det er der forsket meget i. Har personer med diabetes et større behov, når det gælder eksempelvis tryghed?

Jeg har altid haft et stort behov for at føle mig tryg. Både hjemme, i fritiden, omkring vennerne og på arbejdet. Det er ikke noget nyt. Det er et naturligt behov, som alle mennesker har i forskellig grad.

Annonce

Mit ståsted

Lad mig forklare det ud fra mit ståsted: Mit behov for tryghed gør, at jeg har brug for stabilitet og forudsigelighed. Måske især efter at jeg fik diabetes. Man kan undre sig over hvorfor, men jeg tror, jeg kender svaret.

Jeg har altid haft et stort behov for kontrol, især når det gælder de ting, der vedrører mig selv. At blive kronisk syg skabte usikkerhed; jeg følte, at jeg mistede kontrollen over mig selv.

Men gjorde jeg det, eller var det bare noget, jeg bildte mig ind? Sandsynligvis det sidste.

Selvstændig

Jeg har altid været meget selvstændig, og det kan man selvfølgelig også være, selvom man har diabetes. Ikke desto mindre er der nogle faktorer, der gør mig en smule afhængig af andre, uanset hvor selvstændig jeg er.

Hvis jeg havde boet alene og ikke var mødt på arbejde en dag, ville mine kolleger så efterlyse mig? Det ville de nok. Min pointe er, at jeg med min diabetes har brug for at vide, at der er nogen, der har indsigt i min sygdom. En, der kan være til stede i perioder, hvor jeg måske har brug for ekstra tryghed, fordi mit blodsukker ikke opfører sig, som det skal.

Gør det mig så uselvstændig? Betyder mit behov, at jeg ikke kan klare mig selv, fordi jeg har brug for denne tryghed, stabilitet og forudsigelighed?

Jeg har tænkt meget over det og er kommet frem til, at det ikke handler om, at jeg ikke er selvstændig. For det er jeg! Jeg klarer det meste selv og har ikke brug for hjælp fra andre, for at min hverdag fungerer.

LÆS OGSÅ: Tak til en hverdagshelt!

Trygheden ved, at andre kerer sig om mig

Jeg har brug for at vide, at nogen ville forsøge at kontakte mig, hvis jeg eksempelvis ikke møder op på arbejdet.

Gør man også dette med raske mennesker, altså kontakter dem, hvis de ikke dukker op på arbejdet som aftalt? Ja, det gør man jo. Man kontakter jo vedkommende, hvis han eller hun ikke kommer på arbejde som sædvanlig.

Jeg har et større behov for tryghed

Måske har man et større tryghedsbehov, når man har diabetes. Jeg har brug for at vide, at jeg kan være sikker på, at nogen ville forsøge at kontakte mig, hvis jeg ikke dukker op som aftalt. Med andre ord har jeg et større behov for tryghed, end jeg nok ville have haft, hvis jeg ikke havde diabetes.

Det er en erkendelse, som jeg har været længe om at nå til. Men som sagt, så handler det ikke om selvstændighed. Det handler om tryghed – uden at man føler, at man bliver en belastning for andre. At andre måske lige tænker over det en ekstra gang, hvis de ikke hører fra mig, eller hvis jeg ikke dukker op.

LÆS OGSÅ: Fik type 1-diabetes: – Jeg skulle blive den sejeste af dem alle

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce