Mad

Vanilje-panna cotta med limemarinerede jordbær

Udgivet for første gang: 18.12.22
Andrea Jensen Moth
Skrevet af: Andrea Jensen Moth

Andrea Jensen Moth er 27 år og har en bachelorgrad i samfundsernæring. Hun brænder for næringsrig og farverig mad, som gør både krop og sind glad. Andrea har tidligere arbejdet med udvikling af sunde og nærende færdigretter og mener, at sund mad skal være tilgængeligt og enkelt!

Kulhydrater pr. portion: 10,5 gram
Fibre pr. portion: 2 gram

Der er ikke meget, der slår en silkeblød panna cotta med frisk topping efter en god middag.

Denne udgave er relativt mager og uden tilsat sukker, hvilket gør den til et bedre dessertvalg. Og jeg kan love, at det ikke kan mærkes på smagen!

Annonce

PRØV OGSÅ: Chiapudding med jordnøddesmør, mango og kokos

Til 3 portioner skal du bruge:

1 dåse let madlavningsfløde
1,5 dl vand
½ vaniljestang
ca. ½ tsk. Natreen-sødemiddel (tilpas sødmen)
3 plader gelatine
300 g jordbær
saften af en lime

Sådan gør du:

  1. Bring madlavningsfløde og vand i kog ved middel varme sammen med frøene fra en ½ vaniljestang plus stangen for at få ekstra smag. Læg gelatinepladerne i blød i koldt vand.
  2. Når blandingen næsten er i kog, skal du fjerne vaniljestangen og smage væsken til med Natreen-dråber (Bemærk: De er meget søde, så det er vigtigt at smage til).
  3. Klem vandet ud af gelatinen, og rør gelatinen i den varme væske, indtil den er helt opløst.
  4. Fordel panna cottaen i tre glas, og stil glassene til afkøling i 4-5 timer eller natten over (lad dem gerne stå på køkkenbordet først, så de ikke sættes i køleskabet, når de er helt varme).
  5. Vask jordbærrene og skær dem i kvarter. Pres limesaft over jordbærrene, og vend dem, så alle får saft på sig.
  6. Når panna cottaen er stivnet, skal den toppes med limemarinerede jordbær lige inden servering!

PRØV OGSÅ: Superenkle kiks med chokolade

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce
Diabetes Type 2 nyhedsbrev