Læsernes historier

10 spørgsmål jeg ofte får om type 1-diabetes

Udgivet for første gang: 07.05.23
Linda Terwindt
Skrevet af: Linda Terwindt

Født i 1983, bor i Norge og har to børn. Linda har haft type 1-diabetes siden 1991. Hun har to uddannelser inden for sundhedspleje; assisterende sygeplejerske og apotekstekniker. Linda synes, det er vigtigt at hjælpe med at sprede de rigtige oplysninger om diabetes.

At leve med diabetes medfører ofte en række spørgsmål fra folk. Her vil jeg forsøge at besvare de 10 spørgsmål, folk oftest stiller mig om type 1-diabetes.

Type 1-diabetes er en kompleks individuel sygdom, og derfor vil svaret på visse spørgsmål naturligvis afhænge af, hvem man spørger. Min og din diabetes opfører sig ikke nødvendigvis ens. Men der er også noget, som er generelt ved sygdommen. Her nævner jeg de 10 spørgsmål, jeg oftest bliver stillet.

Annonce

Måske lærer du noget nyt i dag. Eller måske er der nogen, du kender, der har brug for at vide dette? Næste gang du får en række spørgsmål om type 1-diabetes, kan du måske bare dele denne artikel.

1. Kan man spise mad med sukker/kulhydrater, når man har diabetes?

Det er et spørgsmål, jeg ofte får, men det er ofte formuleret således: “Men må du spise det dér?”
Med den nuværende insulinkvalitet kan jeg spise, hvad jeg vil, ligesom alle andre. Jeg skal bare tage insulin.

LÆS OGSÅ: Vælg kulhydrater med omhu

2. Medfører diabetes vægtøgning?

Som regel ikke. Men erfaringsmæssigt vil jeg sige, at det er sværere at tabe sig med type 1-diabetes. Det handler om meget andet, end hvad man putter i munden, og hvor aktiv man er. Blodsukkeret skal også spille med.

3. Kan man blive kureret for type 1-diabetes?

Nej, desværre. Dette er en sygdom, man skal leve med resten af livet.

4. Forkorter diabetes livet?

Det strides de lærde om, men i princippet ikke.

Man kan leve med diabetes, indtil man er langt over 80, uanset hvilken type man har. Det skyldes i høj grad, at behandlingen er blevet så meget bedre de sidste 30 år.

LÆS OGSÅ: Senkomplikationer ved diabetes

5. Er det farligt at have type 1-diabetes?

Ikke hvis man overholder reglerne. Der er mange faktorer, der spiller ind her. Hvor godt styrer du dit blodsukker? Har du andre sygdomme? Hvordan formår du at regulere dit blodsukker på den bedst mulige måde?

For mig har diabetes medført en række farlige situationer, fordi mit blodsukker til tider falder så hurtigt, at hverken jeg eller den kontinuerlige blodsukkermåler kan følge med. Jeg har i det forløbne år brækket to ribben og fået brud på knæet og halebenet. Måske er jeg bare lidt mere uheldig?

6. “Min bedstemor blev blind på grund af diabetes. Bliver du også det?”

(Dette spørgsmål formuleres på flere måder, men har samme katastrofefokus). Svaret på dette spørgsmål er: Det ved jeg ikke. Hvis man har godt styr på blodsukkeret, har man mindre risiko for at udvikle det, der kaldes diabetesretinopati. Men nogle udvikler alligevel denne øjensygdom gradvist. Det er vigtigt i denne kontekst at man husker at gå til kontrol hos øjenlægen. God kontrol med blodtrykket er også alfa og omega her.

LÆS OGSÅ: Jeg kan blive ufatteligt træt af livet med diabetes

7. Hvilken type diabetes kræver, at man tager insulin med en pen eller en pumpe?

Type 1-diabetes. Ved type 1-diabetes er betacellerne i bugspytkirtlen, som producerer insulin, sat ud af spil. Insulin sænker blodsukkeret ved at sætte en række processer i gang, der flytter glukose fra blodbanen og over i cellerne.

Ved type 2-diabetes kan man behandle dette med kost og træning eller med kost, træning og tabletter. Og hvis dette ikke fører til de ønskede resultater, skal man tage insulin.

8. Hvad fører til type 1-diabetes?

Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, der normalt skyldes, at kroppens immunforsvar ved en fejltagelse opfatter de celler, der producerer insulin i bugspytkirtlen, som fremmede, og ødelægger dem. Man ved ikke helt, hvad der er årsagen til dette, men sandsynligvis er det en kombination af arv og ukendte miljøfaktorer.

9. Er type 1-diabetes arvelig?

Type 1-diabetes er lidt arvelig. Selvom ca. 30 procent af os kan have gener, der disponerer for sygdommen, er der meget få, der udvikler type 1-diabetes – kun mellem 0,3 og 0,5 procent af befolkningen.

LÆS OGSÅ: Spørgsmål, jeg får om type 2-diabetes

10. Hvornår blev diabetes opdaget?

Første gang diabetes nævnes, er omkring 1550 før Kristus. I en papyrus fra Egypten nævnes en sygdom, der gør, at folk tisser meget og hurtigt taber sig. Sygdommen blev sandsynligvis navngivet 1300 år senere af Apollonius fra Memfis og betyder “hvad der passerer igennem”.

Er der noget, du undrer dig over ved diabetes?

Kilder:
www.levmeddiabetes.no
www.diabetes.no
www.fhi.no
www.snl.no

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce