Diabetes opskrifterMad

Regnbuesalat på grønkålsbund

Udgivet for første gang: 15.02.16 | Sidst redigeret: 04.02.16
Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Anna Madsen
Skrevet af: Anna Madsen

1 person

INGREDIENSER

2 håndfulde grønkål
1 håndfuld rucola
1/2 gul peberfrugt i strimler
1/2 avokado i tern
1-2 tomater i tern
1 spsk granatæblekerner
1 spsk græskarkerner
1 spsk cashew-creme

CASHEW-CREME
2 dl cashewnødder
2 fed hvidløg
1 spsk dijonsennep
1-2 spsk citronsaft
1 lille spsk krydderurter (fx estragon, dild eller purløg)
Salt og friskkværnet peber

DRESSING
1 spsk koldpresset olivenolie
1 spsk æblecidereddike
lidt salt

FREMGANGSMÅDE

SALAT
Skyl grønkål og rucola grundigt hver for sig. Dup dem tørre med køkkenrulle. Fjern stænglen fra grønkålen, hak bladene groft og kom dem i en stor skål. Rør dressingen sammen og hæld den over grønkålen. Stik hænderne i skålen og massér (ja, mass´rr!) nu grønkålen i 1-2 minutter. Grønkålen skifter nu farve til mørkegrøn og bliver mør og lækker. Anret derefter grønkål i en dyb tallerken, kom cashew-cremen i midten og fordel de øvrige ingredienser rundt om i en cirkel.

CASHEW-CREME
Læg cashewnødder i blød i vand i 1 time. Hæld derefter vandet fra og kom dem i en blender sammen med alle de øvrige ingredienser. Blend til en fin og ensartet creme. Smag til med salt og citronsaft. Kom cremen i et glas og opbevar den i køleskabet, hvor den kan holde sig i 3-4 dage.

lchf året rundt jane faerber forsideOpskriften stammer fra Jane Faerbers “LCHF året rundt”, der er udkommet på Politikens Forlag. Bogen koster 250 kr. og kan købes her.

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

No Comment

Leave a reply

Your email address will not be published.