Diabetes opskrifterMad

Kammuslinger med grillede sugarsnaps, gule tomater og brombær

Udgivet for første gang: 23.10.15
Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Anna Madsen
Skrevet af: Anna Madsen

Energi pr. person: 985 kJ, protein 16%, kulhydrat 23%, fedt 61%

Det skal du bruge:

16 kammuslinger

Annonce

olie til stegning

salt

cayennepeber

Vinaigrette

1/2 dl nøddeolie

2 spsk citronsaft

1 fed hvidløg

salt

1 knsp cayennepeber

100 g sugarsnaps

olie til grillning

2 store gule tomater

2 skalotteløg

1 pk sukkerspirer

1 bk karse

12 brombær

havsalt

friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Rens kammuslingerne og fjern musklen i hver. Steg dem på en rygende hed pande i

olie i ca. 2 minutter. Krydr med salt og peber. Afkøl dem og kom stegejuicen i en skål.

Kom nøddeolie, citronsaft og revet hvidløg i skålen til stegejuicen og smag til med salt

og cayenne.

Skyl sugarsnaps og grill dem på en grillpande. Tilsæt vinaigretten.

Skyl tomaterne og skær dem i tynde skiver. Pil skalotteløgene og skær dem i fine tern.

Skyl sukkerspirer, karse og brombær og anret det hele på et fad. Fordel kammuslinger

og sugarsnaps på fadet og drys med havsalt og friskkværnet peber.

 

"Appetit på livet" af Brdr. Koch og Birgit Schelde
“Appetit på livet” af Brdr. Koch og Birgit Schelde

Opskriften stammer fra “Appetit på livet – brdr. Kochs bedste diabetesopskrifter” af Birgit Schelde og Jesper og Michael Koch. Birgit Schelde er diætist, mens brødrene er kokke og har begge diabetes. Bogen er fyldt med opskrifter på lækker og diabetesvenlig mad. Den koster 275 kroner og kan købes her.

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce
Diabetes Type 2 nyhedsbrev