Læsernes historier

Ikke ualmindeligt at opleve stigmatisering på grund af diabetes

Udgivet for første gang: 13.03.22
Linda Terwindt
Skrevet af: Linda Terwindt

Født i 1983, bor i Norge og har to børn. Linda har haft type 1-diabetes siden 1991. Hun har to uddannelser inden for sundhedspleje; assisterende sygeplejerske og apotekstekniker. Linda synes, det er vigtigt at hjælpe med at sprede de rigtige oplysninger om diabetes.

Jeg er mere end en gang blevet sat i bås på grund af min diabetes. Både af almindelige mennesker og af sundhedspersonale. Oplevelsen af at blive stigmatiseret, fordi man har diabetes, er ikke ualmindelig, men man undervurderer ofte den effekt, det har.

“Stigmatisering er en generalisering, hvor en persons specifikke handlingsmønster eller særtræk definerer hans eller hendes generelle karakter,” ifølge Wikipedia.

I Norge handler stigmatisering i diabetessammenhænge i allerhøjeste grad om generel uvidenhed. Som personen, der læner sig over mod dig under et besøg og kommenterer: “Kan du virkelig spise det der, når du har diabetes og alt muligt?” Eller dem, der hvisker bag ryggen af en person med type 2-diabetes: “Det er jo selvforskyldt, h*n er jo doven og spiser bare løs”.

Jeg forventer ikke, at folk skal have kendskab til hver eneste lille detalje om min sygdom, men jeg forventer at blive behandlet med respekt.

Stigmatiseringen er værre i visse andre lande. Det kom mig for øre for et stykke tid siden, at en medblogger bosat i Bangladesh havde fået trukket deres version af en prøvelsesattest tilbage forud for et bryllup med begrundelsen: “Når du har diabetes, er du ikke egnet til at blive gift.”

Jeg må indrømme, at jeg blev paf. Kan en myndighed i 2021 virkelig mene dette? Ifølge den information, jeg formår at finde frem til, er Bangladesh et land med et sundhedssystem, der i de sidste 20 år er skudt op og har udviklet sig til trods for, at landet er et af verdens tættest befolkede lande. Men jeg formår ikke finde en eneste god grund til, at en person med diabetes ikke skal kunne gifte sig?

LÆS OGSÅ: Få dig et hold med personer, der støtter dig

Stigmatiseringen af diabetes er undervurderet

Men tilbage til os — her i Norge. I 2020 publicerede Norsk Helseinformasjon en artikel om diabetes og stigmatisering. Jon Haugs doktorafhandling “Diabetes i kropp og sinn” er udgangspunktet for denne artikel. En publikation, som jeg i øvrigt på det kraftigste kan anbefale at læse, diabetes eller ej.

Oplevelsen af at blive opfattet som anderledes kan føre til, at personer med diabetes forsøger at holde skjult, at de har brug for insulin og skal måle deres blodsukker. Dette kunne i høj grad undgås, hvis fakta om diabetes og behandlingen blev beskrevet og kommenteret på en mere korrekt måde, bl.a. i pressen og i samfundet generelt.” (Uddrag fra NHI)

Ifølge Jon Haug er stigmatiseringen af diabetes i Norge en undervurderet sag. Man finder næsten ingen litteratur om emnet, og det opfattes nok generelt som en “ikke-sag”.

Han fortæller videre, at en af de mest almindelige årsager til, at personer, der får diabetes, har brug for psykologhjælp, er, at de kæmper med den situation, de er havnet i. Oplevelsen af at blive stigmatiseret og misforstået af andre er ikke ualmindelig.

LÆS OGSÅ: Er diabetes og skiftende arbejdstider en dårlig kombination?

Vigtigt at sprede den rigtige viden

Jeg er mere end én gang blevet sat i bås. Både af almindelige mennesker og af sundhedspersonale. Almindelige mennesker kan hurtigt vippes ned fra deres uoplyste trone, hvis man er villig til at bruge tid på dem. Med sundhedspersonale er det derimod ikke så enkelt. De har trods alt “lært dette på uddannelsen.”

Det lykkedes mig at få nogle forældre til at indse, at min diabetes ikke var smitsom i begyndelsen af 90’erne. Her senere i 2000-et-eller-andet var det derimod ikke så nemt at få to sygeplejersker til at indse, at jeg havde type 1-diabetes, og at det ikke var selvforskyldt. 

Så spørg og lyt – i stedet for at sammensætte din egen virkelighed.

Konklusionen er vel, at korrekt information er det vigtigste, der findes, når det gælder status her i landet. Medierne har meget stor magt, så hvis en journalist skriver ud fra sine egne antagelser eller skriver faktafejl i bare én artikel, kan det få ret så fortvivlende konsekvenser for den enkelte person med diabetes.

Men tilbage til start: Vis forståelse for, at ikke alle er lige så villige til at dele, hvorfor de valgte at spise lige præcis det og det. Ingen skal vel blande sig i, hvad DU spiste til frokost i går….

Kilde:

Stigmatisering, Wikipedia
Stigmatisering og diabetes type 1 – NHI.no
Stigmatisering og diabetes: Undervurdert i Norge – NHI.no

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Diabetes Type 2 nyhedsbrev