Lev med diabetesNy med diabetesTips og Tricks

Hvad gør du, når krisen indtræffer?

Udgivet for første gang: 04.11.21 | Sidst redigeret: 06.12.21
Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Bidragydere
Skrevet af: Bidragydere

Dette er indhold oprettet af forfattere fra vores internationale netværk.

Verdens diabetesdag: Det er en god idé at være godt forberedt på forskellige scenarier, som kan følge med det at have diabetes. Men hvornår er der fare på færde?

Skrevet af Stephanie Swaim

Annonce

Du ved ikke, hvordan du vil reagere på en krise, før den indtræffer. Derfor har børn brandøvelser og øvelser i andre krisesituationer på skolen, så de kan være forberedt, hvis der skulle ske noget. Men hvad sker der, når krisen er noget, du aldrig kunne forestille dig, at du skulle forberede dig på? Som f.eks. at bruge den forkerte insulinpen og injicere alt for meget insulin?

Det skete for Carol på et tidspunkt, hvor hun ikke var hjemme hos sig selv. Som de fleste af os forsøgte hun selv at løse situationen. Til sidst indså hun, at det var på tide at få hjælp.

Se hende fortælle den dramatiske historie her:

Behandling af hypoglykæmi eller lavt blodsukker

Det er ingen spøg at opleve hypoglykæmi eller lavt blodsukker. Så snart du oplever lavt blodsukker, der normalt identificeres som noget under 3,9 mmol/l, skal du gøre noget. Det indebærer, at du skal vide, hvor meget insulin du fortsat har i dit system (hvis du bruger hurtigtvirkende insulin eller måltidsinsulin), og at du spiser eller drikker hurtigtvirkende sukker eller glukose. Dette kan være i form af frugtsaft, slik, glukosetabletter eller -gel.

Tag for eksempel 15 gram kulhydrater, vent 15 minutter, og tjek dit blodsukker igen. Gentag denne proces, indtil dit blodsukker stiger igen. Kontrollér igen efter en time for at tjekke, at du ikke har tilbagevendende højt blodsukker eller et vedvarende lavt niveau. Men det er altid bedst at komme frem til den bedste plan at følge i samråd med din læge eller diabetessygeplejerske.

Hypoglykæmi er ikke den eneste potentielle diabetesrelaterede nødsituation. Diabetes er en kompleks sygdom, der påvirker mange forskellige organer og funktioner i kroppen.

LÆS OGSÅ: Sådan bruger du glukagon – en tjekliste til pårørende

Når hyperglykæmi eller højt blodsukker bliver farligt

Der er så mange faktorer, der kan få dit blodsukker til at stige (Adam Brown er oppe på 42 faktorer i sin seneste bog), at det ikke er ualmindeligt at opleve hyperglykæmi, hvis du har diabetes. Når dit blodsukker stiger, er der forskellige måder, du kan hjælpe din krop med at reducere det på. Vidste du f.eks., at lårmusklerne er blandt de største muskler i din krop? En gåtur kan være ganske effektiv for at få dit blodsukker ned.

Hyperglykæmi kan være et alvorligt problem, hvis det ikke behandles. Det er vigtigt at handle, så snart du mærker det. Enten med medicinering, træning eller sågar meditation for at mindske stress. Hvis det ikke behandles, og blodsukkeret stiger til et for højt niveau eller forbliver højt over tid, kan det føre til en alvorlig tilstand kaldet ketoacidose (diabeteskoma).

LÆS OGSÅ: Er du pårørende til en person med diabetes? Disse råd kan redde liv!

Dette her er ketoacidose:

Hvis du har type 1-diabetes, kan din krop ikke producere insulin, eller den kan ikke udnytte det effektivt. Uden insulin til at regulere det stigende blodsukker nedbryder din krop fedtstoffer til brug som energi. Når din krop nedbryder fedtstoffer, produceres der affaldsprodukter kaldet ketoner. Din krop tåler ikke store mængder ketoner og vil forsøge at skille sig af med dem via urin. Når kroppen ikke kan komme af med alle ketonerne, samler de sig desværre i blodet og kan føre til ketoacidose.

Ketoacidose kan være livstruende og skal behandles øjeblikkeligt. Hvis dit blodsukker er højt, og du oplever følgende symptomer, skal du straks kontakte din læge for at finde ud af, hvordan du håndterer denne tilstand.

  • Stakåndethed
  • Ånde, der lugter frugtagtig
  • Øget vandladning og øget tørst
  • Kvalme og opkastning
  • Meget tør mund
  • Svimmelhed

Hvordan ved du, om det er en “rigtig nødsituation”?

Når du er diagnosticeret med diabetes, lærer du ganske tidligt ved at forsøge dig frem og også tage fejl, hvordan din krop reagerer på forskellige oplevelser. Det er også sandsynligt, at du ved, hvornår alt ikke er, som det skal være. Men hvordan kan du vide, at det er en “rigtig nødsituation”? Hvordan ved du, hvornår det er på tide at søge hjælp?

Diabetesrelaterede nødsituationer kan defineres som enhver situation, hvor symptomerne bliver overvældende, og egenbehandling ikke længere er effektiv.

Følgende tegn kan indikere et alvorligt problem. Hvis du oplever nogen af disse tegn og ikke er i stand til at behandle dem på egen hånd, skal du ringe 112 med det samme.

  • Brystsmerte, der stråler ned gennem armen
  • Åndedrætsbesvær
  • Høj feber
  • Kraftig hovedpine og kraftesløshed i den ene side af kroppen

Fortæl dem omkring dig, at de skal ringe 112 omgående, hvis de observer et af følgende tegn:

  • Kramper
  • Bevidstløshed

LÆS OGSÅ: 5 gode tips til at sænke langtidsblodsukkeret

Vær forberedt, når krisen indtræffer – planlæg fremad

At planlægge og være forberedt kan øge sandsynligheden for, at de tegn og symptomer, der opleves, giver et heldigt resultat.

Personer med diabetes kan forberede sig ved at:

  • Fortælle venner og de nærmeste om deres diabetes og fortælle dem, hvordan de kan hjælpe dig med at identificere blodsukkerproblemer
  • Have et helbredskort på sig, så folk kan få at vide, hvad de skal gøre i en nødsituation
  • Have en opladet mobiltelefon klar til at kontakte 112
  • Tale med din læge om, hvorvidt du skal anskaffe et glukagonsæt, og hvordan og hvornår det skal bruges. Derudover at sørge for, at familie og venner også ved, hvordan det skal bruges,
  • Afklare, hvordan man håndterer krisesituationer, og hvem der skal kontaktes med spørgsmål om nødsituationer i forbindelse med diabetes.

Kilde:

www.diabetesselfmanagement.com
diatribe.org
www.medicalnewstoday.com

Diabetes.dk, Lavt blodsukker

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce