Lev med diabetes

Historien bag Verdens Diabetesdag

Udgivet for første gang: 05.11.20 | Sidst redigeret: 12.09.24
Bidragydere
Skrevet af: Bidragydere

Dette er indhold oprettet af forfattere fra vores internationale netværk.

Det er verdens største oplysningskampagne om diabetes, der når ud til en global målgruppe på mere end 1 milliard mennesker i mere end 160 lande. Men hvad er historien bag Verdens Diabetesdag?

Verdens Diabetesdag (World Diabetes Day, WDD) blev introduceret i 1991 af International Diabetes Federation (IDF) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) som en reaktion på den voksende bekymring over den stigende sundhedsrisiko fra diabetes. Den markeres årligt den 14. november, der også er fødselsdagen for Sir Frederick Banting, som opdagede insulin sammen med Charles Best i 1922.

Annonce

Verdens Diabetesdag er verdens største oplysningskampagne om diabetes, der når ud til en global målgruppe på mere end 1 milliard mennesker i mere end 160 lande. Kampagnen henleder opmærksomheden på spørgsmål af afgørende betydning for diabetesverdenen og fastholder diabetes i det offentlige og politiske søgelys.

LÆS OGSÅ: Senkomplikationer ved diabetes

Den blå ring

Symbolet for Verdens Diabetesdag er en blå ring. Den blå ring er et globalt symbol på at støtte diabetessagen og symboliserer samhørighed. IDF søgte et simpelt format, der skulle være let at reproducere og bruge af folk, der ønskede at støtte kampagnen. Datoen markeres også med belysning af monumenter og fremtrædende bygninger rundt om i verden i samme blå farve.

Blå repræsenterer himlen og er den samme farve som FN-flaget, som også symboliserer en samhørighed mellem lande. På Verdens Diabetesdag opfordres til brugen af tøj i blå farver som symbol på kampagnen.

Vi er stolte af at kunne stå sammen med dig for at øge bevidstheden om diabetes og støtte dig i alle aspekter af håndteringen af din diabetes.

LÆS OGSÅ: Mennesker med diabetes kan forbedre deres helbred gennem kosten

Kilde: https://worlddiabetesday.org/about/ (tilgået 11/9/2020)

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce
Diabetes Type 2 nyhedsbrev