Vi skal tænke langsigtet for at sikre stadig flere diabetespatienter mere livskvalitet og færre følgesygdomme. I Sverige viser et studie, at en insulinpumpe frem for pen kan halvere risikoen for død. Er medicinsk udstyr vejen frem? Følg debatten på Folkemødet den 16. juni.

Inden for de næste 10 år vil antallet af danskere med diabetes stige med mere end 70 % – og det vil lægge et enormt pres på sundhedsvæsenet, hvis vi ikke sætter ind med bedre forebyggelse og behandling.

Annonce

Bedre behandling ved diabetes

Og netop dét sætter Diabetesforeningen i samarbejde med Medtronic og Roche fokus på med debatten ’Er sundhedsvæsenet gearet til diabeteseksplosion?’, når Folkemødet løber af stablen 16.-19. juni.

Her vil debattørerne kigge nærmere på, hvad diabetes koster samfundet, hvorfor 25 % af diabetespatienterne står for 60 % af udgifterne, og om sundhedsvæsenet overhovedet er rustet til flere diabetespatienter?

Men de vil først og fremmest diskutere, hvad der skal til for at give en bedre behandling – og dermed undgå følgesygdomme. Kortsigtede økonomiske besparelser er en tikkende bombe på diabetesområdet, og vi er nødt til at tænke langsitet, hvis diabetestoget skal stoppes. Et af hovedspørgsmålene er, om medicinsk udstyr måske er vejen frem?

Læs også: Bolusberegneren giver mig frihed

Kig til Sverige

I Sverige har et stort studie blandt type 1 diabetikere nemlig vist, at insulinpumper kan reducere diabetikeres risiko for at dø af hjertekarsygdomme med næsten 50 %.

Forskerne hos Sahlgrenska Akademi i Göteborg, der står bag undersøgelsen, har konkluderet, at insulinpumperne giver mere stabile blodsukkerkoncentrationer end flere daglige injektioner. De gør altså ikke bare livet lettere for patienterne, men repræsenterer en sikker og effektiv behandlingsmetode.

Læs også: Succes med den nye pumpe

Deltag i debatten på folkemødet

Debatten på Folkemødet foregår torsdag den 16. juni kl. 17.30-18.30, hvor Natasha Crone vil styre slagets gang, mens de fire skarpe paneldeltagerne udveksler meninger.

Det gælder Henrik Nedergaard (Diabetesforeningen), Kirsten Nørgaard (Diabetesforeningens Diabetesråd), Ulla Astman (S) og Liselotte Blixt (DF).

Kilder: Diabetes.dk, folkemoedet.dk og Medicinsk Tidsskrift

Tekst: Maria Præst

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce