Mad

Pift madpakken op

Udgivet for første gang: 11.08.16 | Sidst redigeret: 10.11.20
Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Anna Madsen
Skrevet af: Anna Madsen

Det er tid til at smøre madpakker til hele familien. Her er tips til sunde og smagfulde madpakker til hele familien, som også passer til personer med type 1-diabetes.


Det er de færreste som gider at spise to klapsammenmadder med leverpostej dag ud og dag ind. Og desuden er variation vigtig for en sund kost, derfor har fødevarestyrelsen udviklet en række gode råd til en sund madpakke til børn som voksne, diabetikere og ikke diabetikere. Vi har omsat de gode råd til type 1-diabetikere:

Annonce

Sundhedsstyrelsen anbefaler

  • Brød – helst rugbrød eller fuldkornsbrød
  • Grønt – gnavegrønt, salat eller pålæg
  • Pålæg – kylling, kød, ost eller æg
  • Fisk – mindst en slags fiskepålæg
  • Frugt – det friske og søde

LÆS OGSÅ: 10 superfoods til diabetikere

Vælg fuldkorn til madpakken

Vælg altid fuldkorn, når du vælger brød, pasta og ris. Kig efter nøglehulsmærket og fuldkornsmærket når du handler.

  • Rugbrød er dejligt fiberrigt brød, som du kan bruge under pålæg. Prøv også rugbrødsboller og andre fuldkornsboller til at gnave i, eller som klapsammen sandwich.
  • Fuldkornswrap – fyld wraps med bønner, avocado, grove grøntsager og kylling eller laks
  • Brug fuldkornspasta eller ris i en fyldig mættende salat med letkogte grønne bønner (haricot vert) og broccoli, nødder, citronsaft og friske krydderurter

LÆS OGSÅ: Drop madtrends – tag det sunde valg

Grønt i madpakken

Grove grøntsager og gnavegrønt er et must i madpakken. Tænk på at vælge de grove og fiberrige tilz.

  • Skær stave af gulerod og peberfrugt, samt blomkåls- og broccolibuketter og læg i madkassen eller i en pose, som gnavegrønt til hele dagen.
  • Lav råkostsalat af kål (spids-, hvid- eller rødkål), revne gulerødder samt æble, fersken eller appelsin. Lav evt. en ekstra stor portion til aftensmad og giv resten med i madpakken.
  • Brug avocado som pålæg eller mos avocado og brug den som smør under pålægget.

”Grove grøntager er fulde af fibre og er med til at give en stabil blodsukker stigning, hvor fine grøntsager som agurk og tomat ikke har nogen nævneværdig betydning for blodsukkeret”

Sund pålæg

Vælg magert kødpålæg eller ost til madpakken og se efter nøglehulsmærket, som viser at pålægget er fedtfattigt.

  • Prøv at lægge et kyllingelår til at gnave af eller et hårdkogt æg i madpakken sammen med en grov salat.
  • Agurk, tomat, hummus (kikærtemos) og avocado er lækkert og sundt pålæg på rugbrødsmaden.

Fisk i madpakken

Det kan godt være svært at have fisk i madpakken – det kommer nemt til at lugte, men det er sundt og godt.

  • Køb fiskepålæg som makrel mm i portionspakker og giv med i madpakken, sammen med en skive rugbrød -så har man til en ”smør selv mad”.
  • Put frosne rejer i en tætsluttet boks, så holder de sig kolde og er optøet, når du når frokosttid, hvor du kan blande dem i en salat eller spise med groft brød. ved frokosttid.
  • Bland torskerogn eller tun med fedtfattig fromage frais eller skyr, smag til med salt, peber, citronsaft og evt. lidt kapers. Put salaten i en bøtte og spis den til fuldkorsbrød og en råkostsalat

Frugt i madpakken

Frugt er sundt og dejligt at få med i madpakken, men her er det godt at have styr på kulhydraterne

  • Æble, pære, fersken, nektarin, 100 g (1 stk.) indeholder 10 g kulhydrat
  • appelsin, grapefrugt, 125 g (½ – 1 stk.) indeholder 10 g kulhydrat
  • banan, 50 g (½ stk.) indeholder 10 g kulhydrat

LÆS OGSÅ: Tips til madpakken

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce