Jeg har haft diabetes i 16 år. Jeg kender mange, som har diabetes, og alligevel gør det noget ved mig, når jeg møder nye mennesker med samme sygdom.

Jeg kendte få mennesker med type 1-diabetes, da jeg blev diagnosticeret i august 2006. Jeg havde en kammerat, der havde haft sygdommen, siden han var lille. Han gav mig en masse viden, og jeg kontaktede ham ret ofte i begyndelsen. Med tiden har jeg lært mange mennesker med diabetes at kende og har flere gode netværk. For mig er disse netværk uvurderlige, særligt i svære perioder.

Når jeg møder nye mennesker med diabetes, føler jeg umiddelbart, at vi har noget til fælles, som er en vigtig del af vores liv. Sådan er det måske ikke for andre, men jeg bliver alligevel lidt overvældet, hvis jeg tilfældigt møder nogen, der har diabetes.

På date

I sommer var jeg på en blind date. Jeg havde chattet lidt med fyren inden, men vidste ikke så meget om ham. Vi skulle drikke en kop kaffe en fredag eftermiddag i Oslo centrum. Det var sommer og varmt. Jeg havde en kjole på, der dækkede den kontinuerlige glukosemåler, jeg havde på overarmen. Fyren, jeg var på date med, havde T-shirt og shorts på. Efter lidt tid opdagede jeg, at han havde noget under T-shirten på overarmen. “Har du diabetes?” spurgte jeg uden at tænke over, hvad jeg sagde.

Og ja, han havde diabetes. Han havde både en CGM og en pumpe. Jeg blev ret så begejstret. Hvad er sandsynligheden for at møde en person med diabetes på en date? Jeg er sjældent på date, så sandsynligheden er lille. Vi talte en del om diabetes, og han var ikke “chokeret” over, at han tilfældigvis var på date med en anden diabetiker. Det havde han oplevet flere gange. Men for mig var det første gang, og det sagde jeg også til ham. Til info blev det kun til den ene date med ham 😊

LÆS OGSÅ: Fik type 1-diabetes: – Jeg skulle blive den sejeste af dem alle

Ny nabo

I sommer flyttede jeg til en anden bydel i Oslo. En sen aften kom jeg hjem og parkerede bilen i den fælles garage under lejligheden. Pludselig var der en, der sagde “hej” til mig i mørket. Jeg blev forskrækket og overrumplet i nogle sekunder. Det viste sig at være en nabo, jeg ikke havde hilst på. Vi hilste på hinanden og snakkede lidt om området og naboskabet i opgangen. Han fortalte, at han havde kæmpet med sin vægt og fået en slankeoperation for et par år siden. Derefter havde han udviklet diabetes, og han viste mig sin CGM. Og det var den samme CGM, som jeg bruger!

Jeg viste ham min, og vi syntes begge, at det var meget morsomt, at vi brugte den samme. Han havde ikke haft sin ret længe og havde en del spørgsmål, jeg kunne svare på. Det var en hyggelig samtale, og vi blev enige om at kontakte hinanden, hvis vi fik brug for det.

Netværk

Jeg dyrker ikke min diabetes. Den er en del af min hverdag, men skal ikke styre den. Enkelte dage kan være dårlige, og jeg kan have brug for at lufte min frustration. Så er det bedre at tale med nogen, der kender mine udfordringer, frem for venner og familie. Derfor er de netværk, jeg har med andre, der har diabetes, utroligt vigtige. Og jeg er åben for at skabe nye netværk og lære nye mennesker med diabetes at kende.

Kender du mange andre, der har diabetes?

LÆS OGSÅ: Er du pårørende til en person med diabetes? Disse råd kan redde liv!

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.