Læsernes historier

At skifte nål oftere gav mig bedre kontrol med blodsukkeret

Udgivet for første gang: 08.02.24
Frida Rasch
Skrevet af: Frida Rasch

Født i 1994 og opvokset i Bergen, Norge. Er uddannet cand.økonom og arbejder som digital analytiker. Da jeg fik type 1-diabetes i 2020, var jeg 25 år og vidste intet om sygdommen. Siden da har jeg haft en stejl indlæringskurve og haft en øget tørst efter at lære andre om det.

Da jeg holdt op med at skifte nål efter hver injektion, blev min blodsukkerkontrol gradvist dårligere, og det tog mig over et halvt år at forstå hvorfor. Der er nemlig mere end én grund til, at vi ikke bør bruge den samme nål flere gange.

Da jeg blev diagnosticeret med type 1-diabetes i januar 2020, fik jeg en grundig oplæring i, hvordan man bruger det nødvendige medicinske udstyr. Jeg lærte blandt andet, at nålen på insulinpennen skal skiftes mellem hver injektion. I lang tid fulgte jeg rådet, men en dag i foråret 2022 stoppede jeg. Det tog mig over et halvt år at forstå, hvorfor dette er så vigtigt.

Annonce

Hvorfor skulle jeg holde op med at skifte nål efter hver injektion?

Det varede ikke længe, efter at jeg havde fået diabetes, før jeg begyndte at reagere på mængden af affald, jeg producerede på grund af min sygdom. Jeg plejede at lægge 50-100 ubrugte nåle i en taske sammen med insulinpennene, som jeg tog med mig overalt. De brugte nåle lagde jeg i samme taske. Da affaldet skulle tømmes, tømte jeg derfor 50-100 brugte nåle ad gangen. Da jeg bruger næsten 10 nåle om dagen, foregik tømningen normalt en gang om ugen.

Derudover irriterede det mig at skulle bære så meget rundt hele tiden. Den lille taske med diabetesudstyr var rodet.

På trods af dette fulgte jeg reglerne i lang tid. Det var først, da jeg i diabetesfora begyndte at læse om andre, at jeg overvejede at holde op. I utallige opslag på Facebook og lignende skrives der om, hvor besværligt det er med alt det affald, og at det ikke er noget problem at genbruge den samme nål flere gange. Nogle skifter nål en gang om dagen, mens andre ikke skifter nål, før pennen er brugt op. Jeg besluttede mig for at prøve det.

“Det lykkelige liv” med kun én nål

I starten syntes jeg, det lød ekstremt kun at skifte nål én gang pr. pen, så jeg prøvede at skifte den en gang om dagen. Jeg bemærkede straks en stor forskel både med hensyn til den mindre indsats med at skifte nål, mindre affald og mindre rod i tasken.

Der gik ikke lang tid, før jeg gik fra at skifte nål en gang om dagen til en gang per pen. Livet med diabetes føltes pludselig meget lettere og mere ryddeligt. En gang imellem fyldte jeg fire nye nåle i tasken, som kunne ligge der, i tilfælde af at en gammel nål blev ødelagt, eller jeg skulle skifte til en ny insulinpen.

LÆS OGSÅ: Mit første møde med type 1-diabetes

Problemerne begynder

I nogle måneder, før jeg stoppede med at skifte nål, havde jeg haft bedre kontrol med diabetesbehandling end nogensinde før. Ifølge appen til min CGM (kontinuerlig glukosemåler) var mit langtidsblodsukker helt nede på 43 mmol/mol (6,1 %). Derudover var jeg op til 90 % af tiden inden for målområdet (3,9 – 10,0 mmol/l). Jeg kan huske, at jeg var meget tilfreds med mig selv.

I løbet af 2022 er både langtidsblodsukkeret og tiden inden for målområdet blevet betydeligt forværret. Langtidsblodsukkeret er 50 mmol/mol (6,7 %), og jeg er næsten 75 % af tiden inden for målområdet.

Hverken langtidsblodsukkeret på 50 eller tiden inden for målområdet på 75 % er i sig selv et tegn på dårlig diabetesbehandling. Tværtimod er de officielle behandlingsmål for type 1-diabetes at have et langtidsblodsukker under 53 (7 %). Sundhedspersonalet har også rådet mig til at være inden for målområdet mindst 70 % af tiden.

LÆS OGSÅ: Vigtigt at se det hele menneske, når man behandler diabetes 

Hvad skete der, som fik mig til at skifte mening igen?

Ved mange samtaler med både diabeteslæge og diabetessygeplejerske har jeg fået fortalt, hvor vigtigt det er at skifte nål. Alligevel er den eneste grund, jeg har hørt, at der er risiko for infektion ved ikke at skifte. I diskussionerne i diabetesforaene og fra min egen erfaring har jeg endnu ikke hørt om nogen tilfælde af infektion. Risikoen for infektion var derfor ikke en god nok grund for mig.

At skifte nål oftere gav mig bedre kontrol med blodsukkeret
Illustrationsfoto: Getty images.

En morgen i november 2022 dukkede der en artikel fra NHI (Norwegian Health Informatics)[1] op om, at mange diabetespatienter er for sjuskede med at skifte nål. Jeg klikkede på den og rullede ned på siden for at finde en begrundelse for, hvorfor dette er dumt. Lidt længere nede på siden så jeg det: Når man gentagne gange bruger den samme nål, øges risikoen for, at man ikke får lige så meget insulin, som man tror, at man tager. Dette kan skyldes, at der kommer luft i nålen, eller at der sidder blod tilbage i spidsen fra sidste gang, man tog en dosis.

Da jeg læste dette, fik jeg en aha-oplevelse, og jeg begyndte at tænke på det sidste års diabetesbehandling. Mange gange har jeg oplevet, at insulinen ikke virker så godt, som den burde, selvom jeg tager den rette mængde. Andre gange har jeg været nødt til at tage gentagne usædvanligt høje doser, fordi jeg ikke kan få blodsukkeret ned. Et par gange har jeg konkluderet, at insulinen har mistet sin virkning, og er skiftet til en ny nål. Når insulinen så har virket, som den skal, har jeg troet, at konklusionen om defekt insulin var korrekt.

Hvad jeg nu forstår er, at samtidig med at jeg skiftede insulinpen, satte jeg også en helt ny nål på. Dermed kom alt den insulin, jeg skulle have, også ind i kroppen.

LÆS OGSÅ: Det tog et år, før jeg opdagede, at der er forskel på insulintyperne

Hvorfor vil jeg gerne rette op på dette?

En rask person med velfungerende insulinproduktion og -optagelse har normalt et langtidsblodsukker på 31-34 mmol/mol (5 – 5,3 %). For de fleste med type 1-diabetes er dette uopnåeligt, og det bør heller ikke være et mål. Jeg har ingen viden om, hvordan behandlingsmål for mennesker med type 1-diabetes opstilles. Ikke desto mindre kan jeg antage, at der tages en række hensyn, såsom hvad der er muligt at opnå, hvor skadelige forskellige niveauer er, hvor stor risikoen for insulinføling er, og så fremdeles.

Selvom jeg er godt inden for behandlingsmålet, tænker jeg derfor følgende: Hvis jeg har mulighed for at komme på et endnu lavere niveau, vil risikoen for at få diabetesrelaterede følgesygdomme falde endnu mere. Det betyder også, at sandsynligheden for, at jeg kommer til at leve et langt og godt liv uden for meget sygdom, øges. Dette er en god nok grund for mig.

LÆS OGSÅ: Nødplan for pårørende til diabetikere

Hvordan er det gået?

Der er i skrivende stund gået tre uger, siden jeg gik tilbage til at skifte nål ved hver injektion. Forbedringen i min diabetesbehandling er allerede betydelig! Jeg har fået langtidsblodsukkeret ned fra 50 til 48 og har været inden for målområdet 84 % af tiden i de sidste to uger. Jeg glæder mig til at se statistikken i min app om et par måneder.


[1] https://nhi.no/livsstil/egenomsorg/mange-diabetespasienter-slurver-med-a-skifte-sproytespiss/

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce