Læsernes historierLev med diabetes

Det er lettere sagt end gjort at omlægge sin livsstil

Udgivet for første gang: 07.01.16 | Sidst redigeret: 19.10.20
Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Anna Madsen
Skrevet af: Anna Madsen

“Du skal bare ændre din livsstil,” er det råd, du normalt får. Og selvom dette er et godt råd, er det desværre ikke altid så let at implementere. Claus Højmann (53) har oplevet dette.

Skrevet af Andrea Bak

Claus Højmann var en slank og sporty fyr i sin ungdom. Da han kom i lære i en bank og samtidig holdt op med at dyrke sport, begyndte kiloene at sætte sig på sidebenene. Efter en lang række mere eller mindre succesfulde slankekure besluttede han sig for i 1999 at opsøge en diætist for at få hjælp til at tabe sig.

“Jeg var hos diætisten på vores lokale hospital her på Amager. Hun målte mit blodsukker. Det var meget højt, og jeg fik diagnosen diabetes 2,” fortæller Claus Højmann.

“Jeg fik en del undervisning i, hvad diabetes er, og hvad man kan gøre. Hun gav mig Metformin, og så besluttede vi os for, at jeg skulle se, om jeg kunne få diabetesen væk ved at motionere. Men det kunne ikke rigtig lykkes for mig. Jeg havde nogle problemer derhjemme på det tidspunkt, som gjorde, at det var svært for mig at få det hele til at hænge sammen,” siger han.

LÆS OGSÅ: Senkomplikationer ved diabetes

De tabte kilo kom på igen

Claus Højmann fik tilbudt et nyt præparat, som havde den bivirkning, at han tabte sig. Desværre havde det også andre bivirkninger, nemlig hovedpine og kvalme. Efter noget tid holdt præparatet op med at virke, og Claus Højmann skulle i stedet tage almindelig insulin.

“Det gjorde desværre, at alle de kilo, jeg havde tabt, kom på igen lige med det samme,” fortæller han. Samtidig begyndte han at få voldsomme migræneanfald.

“Det stod på i 7-8 måneder, hvor jeg stort set intet kunne. Jeg har heldigvis et arbejde, hvor jeg kan arbejde hjemmefra, og som er meget forstående, så jeg kunne passe mit job samtidig. Men jeg måtte fordele opgaverne ud over dagen for at kunne klare det,” fortæller Claus, der arbejder som IT-projektleder.

LÆS OGSÅ: Sådan kan også du blive glad for fysisk aktivitet

Fandt løsningen til sidst

Ingen i det offentlige sundhedssystem kunne finde ud af, hvad der var galt. Gennem sit arbejde har Claus Højmann en sundhedsforsikring, og ad den vej blev han undersøgt på et privathospital.

“Der var en overlæge, som havde gode erfaringer med at give antidepressiv medicin i meget lave doser til folk med stærk hovedpine, og det foreslog han mig. Jeg sagde ja. Siden da har jeg ikke haft nogen former for hovedpine,” fortæller han.

Ved siden af sit almindelige job, arbejder Claus Højmann frivilligt for forskellige velgørende organisationer. Han har blandt andet udviklet Lions’ administrationssystem, der bruges af mange af Lions 7.000 medlemmer. Lige for tiden arbejder han på at lave systemer til Dyreværnet i Rødovre, så de kan få lettere arbejdsgange.

Jeg ved, at det, der skal til, er en livsstilsomlægning. Det er nemmere sagt end gjort, men jeg gør, hvad jeg kan, samtidig med at jeg nyder livet.

Somme tider skejer jeg ud

Claus Højmann har en Accu-Chek Mobile, som han måler sit blodsukker med, og han lever et normalt og godt liv med sin diabetes. Og ikke mindst uden hovedpine. Men vægten kæmper han stadig med.

“Jeg har meget stor støtte i min kone, og vi tænker meget over, hvad vi spiser, men vi skejer også ud ind-i-mellem,” siger han.

“Jeg ved, at jeg burde dyrke mere motion, men jeg har nogle følgeskader af min diabetes, som gør, at jeg har føleforstyrrelser i fødderne. Det gør, at jeg tit har smerter i fødderne. Og så er det ekstra svært at komme ud og dyrke motion,” forklarer han.

LÆS OGSÅ: Livet er bedre med mySugr

Træt af kommentarer

Som mange andre overvægtige møder Claus Højmann ofte mennesker, som har en klar og tydelig holdning til, hvad han bør gøre ved sin vægt.

“Hvis vi er til fest og jeg tager dessert, kan jeg se, at det kribler i nogen mennesker, for burde jeg nu det?! De ved jo ikke, hvordan jeg lever til hverdag. De ser kun en overvægtig mand, der spiser noget, han ikke har godt af,” siger han. Og det skorter da heller ikke på gode råd.

“Jeg har tit fået at vide, at hvis jeg ikke kan gå, kan jeg gå i svømmehallen. At det vil være godt for mig at svømme, ved jeg godt. Men jeg har altså ikke lyst til at gå ned i en svømmehal og tage tøjet af foran en masse fremmede mennesker,” siger han.

“Jeg har prøvet alle slankekure i verden, og hver gang jeg har tabt mig, har jeg taget det hele – og mere – på igen. Jeg ved, at det, der skal til, er en livsstilsomlægning. Det er nemmere sagt end gjort, men jeg gør, hvad jeg kan, samtidig med at jeg nyder livet. Det bliver for trist ellers,” siger han.

NB! Denne artikel blev første gang offentliggjort i januar 2016, men er blevet frigivet igen til glæde for nye læsere. 

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

2 Comments

  1. Avatar
    CC Kristiansen
    7. January 2016 at 19:11 — Reply

    Jeg har fuld forstaaelse for Hjortshojs radselsfulde problem, men af faglige grunde, ved jeg at det ikke holder op. Du maa enten acceptere det som irriterende velment omsorg eller ogsaa maa du tilbagevise det med jokes etc. Det vil vaere usundt om du bare lader som om du tager bemaerkningerne paa dig . Hvad om du startede en fb-gruppe for” Vestegnens midlertidigt overvaegtige tp 2-er” ?
    Mvh
    CCK

  2. Avatar
    Margit
    29. January 2017 at 15:32 — Reply

    Jeg er selv overvægtig type 2 diabetiker, og kan kun give dig ret i det er ekstrem svær, jeg har så oven i hatten bipolar type 2 stress og angst, samt nogle små hjerneskader fra en arbejdsulykke, og det gør at jeg meget hurtigere bliver ekstremt træt, dog formår jeg at få gået 2,5 til 4,5 km hver dag, men det er kun fordi jeg går hjemme at jeg kan overskue det.

    Jeg får også rigtig mange velmenende men stadigvæk irriterende “gode” råd som forstyrre mit hoved mere en de gavner, alligevel smiler jeg bare og siger tak.
    Vi burde nok lære sige mere fra ☺

Leave a reply

Your email address will not be published.