Læsernes historier

Virus og blodsukker

Udgivet for første gang: 06.01.22
Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Elisabeth Karina Larsen Nordvik
Skrevet af: Elisabeth Karina Larsen Nordvik

Havde svangerskabsdiabetes i 1998/99, som udviklede sig til diabetes type 1. Efter 17 år fik hun at vide, at hun har diabetes LADA. Har 2 børn, en pige og en dreng og er uddannet specialpædagog. Arbejder nu som personalekonsulent og brænder for øget viden og åbenhed omkring diabetes!

Det er blevet efterår, og der er forkølelsesvirus og andre virus i omløb. Jeg er heller ikke gået fri. Det kom snigende uden varsel.

På en helt almindelig tirsdag eftermiddag, uden at jeg havde spist noget usædvanligt, blev mit blodsukker højt. Det fortsatte i løbet af aftenen, og jeg prøvede at skifte slange på insulinpumpen. Men blodsukkeret faldt ikke.

Annonce

Jeg tog ekstra insulin, men det hjalp heller ikke. Blodsukkeret forblev højt. Jeg forstod det ikke. Jeg prøvede at gøre de forebyggende ting, jeg skal gøre ved højt blodsukker. Hele natten fortsatte det sådan. Kroppen reagerede ikke optimalt på insulinen.

Udmattet

Jeg var helt udmattet, da vækkeuret ringede onsdag morgen. Jeg havde ikke en chance for at komme på arbejde den dag. Jeg ringede til chefen og fortalte, at jeg havde haft højt blodsukker hele natten og derfor valgte at blive hjemme (ja, jeg har lov til at tage fri, når blodsukkeret volder problemer på denne måde).

Dårlig form

Jeg fik styr på mit blodsukker onsdag formiddag, men bemærkede, at jeg var i dårlig form. Jeg tænkte, at det var fordi, at jeg havde haft højt blodsukker i mange timer. Formen blev ikke bedre, og jeg begyndte også at få lidt ondt i halsen.

“Tegnestifter” i halsen

Torsdag morgen, efter en meget urolig nat, vågner jeg med følelsen af at have “tegnestifter” i halsen og konstaterer, at jeg også har fået feber.  Endnu en morgen, hvor jeg må ringe til chefen for at sige, at jeg ikke kommer på arbejde. Jeg var blevet syg.

Noget under opsejling

Chefen og jeg konkluderede, at det nok var derfor, jeg havde haft højt blodsukker i dagene forinden. Der havde være noget under opsejling. Jeg har efterfølgende tænkt lidt over den samtale med chefen. Min krop var begyndt at bekæmpe en virus, der endnu ikke havde givet mig fysiske symptomer. Jeg kan ikke helt blive enig med mig selv, om det er positivt eller negativt.

Positivt eller negativt?

Det er positivt, fordi jeg lettere kan forstå, at der er noget, der ikke stemmer i min krop. Men det er negativt, fordi et højt blodsukker ikke nødvendigvis betyder, at jeg bliver syg. Der kan være rigtig mange andre årsager til højt blodsukker.

Yderligere belastning ved virussygdom

 Jeg arbejdede konstant på, at blodsukkeret ikke skulle blive højt, mens virussen hærgede kroppen. Der er ingen tvivl om, at det er en yderligere belastning at have diabetes, når man er syg.

Det tager længere tid at blive rask

Igen genkendte jeg den samvittighed, der kan nage mig, når jeg bliver syg og må være væk fra arbejdet. Jeg har gennem årenes indset, at jeg muligvis har brug for lidt længere tid til at komme mig efter en virus. En ting er at overvinde virussen, men jeg skal jo også have mit blodsukker under kontrol. Det er opslidende!

Til salg!

I disse perioder bliver jeg virkelig træt af min diabetes, fordi jeg hele tiden skal være på vagt!  Jeg formår ikke rigtigt at slappe af, og at have en virus, som er uforudsigelig, gør det hele vanskeligt. Derfor sælger jeg min diabetes – til laveste bud!

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce
Diabetes Type 2 nyhedsbrev