Lev med diabetesNy med diabetes

Svangerskabsdiabetes

Udgivet for første gang: 10.02.21 21:24
Julie Knarvik
Skrevet af: Julie Knarvik

Mange, der har diabetes, er bekymrede for at blive gravide. Men nogle kvinder kan også få diabetes under graviditeten. Det kaldes svangerskabsdiabetes. Diabetes er i dag helt forenelig med en graviditet, så længe man lever sundt og aktivt og er i tæt dialog med lægen.

Når man er gravid, skal produktionen af insulin øges, for at blodsukkeret kan holde sig på et normalt niveau. Når graviditetshormoner og vægtøgning blokerer for kroppens evne til at bruge insulin korrekt, kan der opstå svangerskabsdiabetes. Det betyder, at sukkerniveauet i blodet er højere end normalt. Efter graviditeten vil insulinbehovet og blodsukkeret sædvanligvis normalisere sig.

LÆS OGSÅ: Hvad er symptomerne på diabetes?

Svangerskabsdiabetes – almindelige risici

Denne type diabetes kan ramme kvinder, der ikke har diabetes, og normalt går svangerskabsdiabetes over, når barnet er født. Risikoen for børnedødelighed ved svangerskabsdiabetes er i dag den samme som for kvinder, der ikke har diabetes.

I tilfælde af svangerskabsdiabetes kan den gravide få forhøjet blodtryk, og der er risiko for, at barnet kan få høj fødselsvægt. Der er også en øget risiko for, at både den gravide og barnet kan udvikle type 2-diabetes engang i fremtiden. Overvægt i barndommen udgør også en højere risiko.

Der kan være tre typer diabetes under graviditeten:

Det kan være, at man allerede havde type 1-diabetes eller type 2-diabetes, før man blev gravid. Man kan også få svangerskabsdiabetes, som opstår under graviditeten og almindeligvis går over efter graviditeten.

LÆS OGSÅ: Senkomplikationer ved diabetes

Har du type 1- eller type 2-diabetes?

I så fald er det vigtigt at planlægge graviditeten. For at få en vellykket graviditet skal blodsukkeret være så normalt som muligt. Det er vigtigt, at blodsukkeret er velreguleret, allerede før man bliver gravid. Det er nemmere, hvis graviditeten er planlagt. Før man bliver gravid, bør man nogle måneder i forvejen have tilnærmet sig et normalt HbA1c-niveau (helst under 7,5 procent). For at få det er man sikkert nødt til at omlægge både kosten og insulindosen.

Sørg også for at få tjekket øjne og nyrer (urin), før du bliver gravid. Planlægger du at blive gravid, skal du spise folinsyre. Det anbefales at tage 0,4 mg dagligt i mindst en måned, før du bliver gravid og i første del af graviditeten. Det kan ganske enkelt forebygge misdannelser.

Insulinbehov under graviditeten

Insulinbehovet hos personer med type 1-diabetes varierer under graviditeten. Hos de fleste falder det i første del af graviditeten, og nogle af de første tegn, man mærker, når man er blevet gravid, er flere følinger. Nogle oplever kraftige insulinfølinger eller insulinchok i de første måneder af graviditeten. Der er ingen fare for barnet, men det er vigtigt for den gravide at undgå kraftige insulinfølinger, særligt om natten. I den sidste del af graviditeten stiger insulinbehovet ofte, og lige efter fødslen falder behovet til under det niveau, det lå på inden graviditeten. Derfor er det vigtigt løbende at ændre insulindosen. 

Det er vigtigt at måle blodsukkeret hyppigt og have regelmæssig kontakt med lægen.

Kost under graviditeten

Spis ofte, og spis tilpas store portioner. Det gør det lettere at få styr på blodsukkeret. Det er vigtigt at spise rigeligt med kulhydrater, helst i form af groft brød. Du skal også have rigeligt med vitaminer, jern og kalk. Det får du ved at spise masser af grøntsager og frugt. Du bør også tage tran.

De fleste mennesker med type 2-diabetes bør bruge insulin under graviditeten. Ved type 2-diabetes stiger insulinbehovet i sidste halvdel af graviditeten. Hvis man er overvægtig før graviditeten, kan det være nødvendigt at tage store doser insulin.

Svangerskabsdiabetes, gravid kvinde måler blodsukker
Illustration foto: Getty images.

Er du i fare for at få svangerskabsdiabetes?

Du har øget risiko for svangerskabsdiabetes i følgende tilfælde:

  • Dine forældre eller søskende har diabetes
  • Du har tidligere haft svangerskabsdiabetes
  • Du har tidligere mistet et barn under graviditeten eller født særligt store børn
  • Du er overvægtig (BMI > 27 kg/m2)
  • Du er over 38 år
  • Du stammer fra Nordafrika eller det indiske subkontinent (Indien, Pakistan, Bangladesh, Sri Lanka)
  • Du har polycystisk ovariesyndrom (PCOS)

Symptomer:
Svangerskabsdiabetes giver sjældent symptomer. Nogle få gravide oplever de almindelige symptomer på diabetes, såsom ekstrem tørst, hyppig vandladning og vægttab.

Svangerskabsdiabetes opdages normalt ved, at man finder sukker i urinen under graviditetskontrollen.

Behandling:
Hvis du får påvist sukker i urinen, eller hvis du har øget risiko for at få svangerskabsdiabetes, bør der foretages en glukosebelastningstest. Denne test foretages normalt i 26.-28. graviditetsuge.

Hvis du får diagnosen svangerskabsdiabetes, vil du få kost- og motionsvejledning og oplæring i at måle dit blodsukker. Det er dine blodsukkerværdier, der afgør, hvilken slags opfølgning du skal have hos en specialist, og hvornår det vil være nødvendigt at starte behandlingen med tabletter og/eller insulin. 6-12 uger efter fødslen bør du følges op og få foretaget en glukosebelastningstest.

LÆS OGSÅ: 5 gode tips til at sænke langtidsblodsukkeret

Hvordan reduceres risikoen?

  • Undgå overvægt. Det vigtigste, du kan gøre for at forebygge svangerskabsdiabetes, er at holde vægten, før du bliver gravid og undgå at tage for meget på, når du er blevet gravid.
  • Vær fysisk aktiv.
  • Spis sundt. Undgå hurtige kulhydrater som pasta og ris. Spis hellere masser af grøntsager, groft brød og vitamintilskud.
  • Amning kan sænke barnets risiko for type 2-diabetes.
  • Tal med lægen, og udarbejd en kontrolplan, der passer til dig og dit barn.

Kilde: diabetesforbundet.no, accu-chek.no

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.