Lev med diabetes

Dobbelt-diabetes: Kan man have type 1 og type 2 samtidig?

Udgivet for første gang: 11.08.16 | Sidst redigeret: 11.12.20
Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Anna Madsen
Skrevet af: Anna Madsen

Ja, du kan godt have type 1- og type 2-diabetes samtidig. På engelsk bliver det kaldt ”Double diabetes” – altså dobbelt-diabetes. Heldigvis er der meget du selv kan gøre, for at undgå at bokse med begge typer på samme tid.


Hvordan får man dobbelt-diabetes?

Type 2-diabetes er en livsstilrelateret sygdom, som også er arvelig. Hvis du lever usundt, er overvægtig eller der er type 2 diabetes i familien, så er du også i risikogruppe. Type 1-diabetikere er i ligeså stor risiko for at få type 2 som alle andre mennesker – her bliver diagnosen så bare til ”dobbelt-diabetes”.

Med dobbelt diabetes er du i en situation, hvor din krop både nedbryder de insulinproducerende celler, har brug for insulin OG er insulinresistent samtidig.

LÆS OGSÅ: Forstå insulin

Hvad betyder det for mig?

Når kroppen er insulinresistent, så bliver risikoen for hjertekarsygdomme større. Et forskningsresultat fra 2007 viste, at type 1-diabetikere, som var insulinresistente, havde en markant større risiko for hjertekarsygdomme, forhøjet kolesterol m.m. Der er så og sige dobbelt op på risikobarometret.

Når du tager insulin, så reagerer kroppen ikke som forventet, hvis du også har type 2-diabetes. For jo mere insulin du giver din krop, jo mere resistent bliver den også og jo mere overvægtig risikerer du at bliver. Du har brug for insulin, men kan samtidig ikke bruge det.

Har du mistanke om at du kan lide af dobbelt diabetes, så tal med din læge, så I sammen kan lægge en plan. Måske har du brug for medicin mod type 2.

LÆS OGSÅ: Sund mad kan forhindre diabetes komplikationer

Sådan kan du undgå dobbelt-diabetes

Sund livsstil er vigtig, hvis du vil holde diabetes-2 fra døren. Det handler om at leve sundt og følge de sundhedsråd, som er gode for alle og som du allerede kender til hudløshed.

  • Undgå overvægt – Hav en BMI mellem 18-25
  • Dyrk motion – Cykel eller gå 30 minutter hver dag.
  • Spis grønt og groft – spis grove grøntsager til alle dine måltider og se efter fuldkornsmærket, når du køber brød.
  • Stop med at ryge.

LÆS OGSÅ: Skal du løbe eller gå?

Lider du af dobbelt-diabetes, så skriv gerne i kommentarfeltet på Facebook og del dine erfaringer med os.

Kilder:
– Kilpatrick, E. S., Rigby, A. S., & Atkin, S. L. (2007). Insulin resistance, the metabolic syndrome, and complication risk in type 1 diabetes: “double diabetes” in the Diabetes Control and Complications Trial. Diabetes Care, 30(3), 707–712.
Diabetes.co.uk
– University Of Pittsburgh Medical Center. “Type 1 Diabetics Can Get ‘Double Diabetes’ From Insulin Resistance, Says University Of Pittsburgh.” ScienceDaily. ScienceDaily, 25 April 2003.
Insulin resistance in type 1 diabetes: what is ‘double diabetes’ and what are the risks?

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Diabetes Type 2 nyhedsbrev

7 Comments

  1. Avatar
    Ove Hansen
    17. August 2016 at 11:26 — Reply

    Hvordan finder man ud af om man har dobbelt diabetes ?

    • Avatar
      Trine fra Os med diabetes
      18. August 2016 at 7:43 — Reply

      Hej Ove, Så vidt jeg kan læse mig til i forskningsresultaterne, som jeg også henviser til, så måler man på insulinrisestensen, men du bør kontakte din egen læge hvis du har mistanke om at du har begge diabetesformer.

  2. Avatar
    Truls Eriksen
    17. August 2016 at 16:38 — Reply

    Dette er feil!! Man kan ikke ha både type 1 og type 2! Slutt å spre løgner! Diabetes type 1 og diabetes type 2 er to forskjellige sykdommer. De har fellestrekk knyttet til insulin og blodsukker, men også klare forskjeller. Også mange med type 2 må sette insulin.

    • Avatar
      Trine fra Os med diabetes
      18. August 2016 at 7:26 — Reply

      Hej Truls, du har fuldstændig ret i at type 1 og type 2 er to vidt forskellige sygdomme, det er netop pointen med hele artiklen. Det ene udelukker ikke det andet. Jeg henviser til de videnskabelige undersøgelser, som vi linker til i bunden af artiklen.

  3. Avatar
    Henning Djurhuus
    18. August 2016 at 22:08 — Reply

    Jeg blev i første omgang diagnosticeret til type 1½. Men så sagde en (der ikke var diabetes læge) at jeg ikke behøvede at tage insulin for han ville gerne have at mit blodsukker forblev lidt højt. Tja, hvad siger man så – javel.

  4. Avatar
    Lone
    4. October 2016 at 23:33 — Reply

    Jeg har type 1 1/2 diabetes og får hurtigtvirkende og langsomt virkende insulin samt metformin. Så ja det kan man godt have desværre. Ville gerne være det foruden.

  5. Avatar
    Elin Nielsen
    2. December 2016 at 10:09 — Reply

    Mener de type 1 1/2 (Lada), når de siger dobbeltdiabetes?

Leave a reply

Your email address will not be published.