Læsernes historier

Diabetes er et aktiv i mit job

Udgivet for første gang: 11.05.24
Linda Terwindt
Skrevet af: Linda Terwindt

Født i 1983, bor i Norge og har to børn. Linda har haft type 1-diabetes siden 1991. Hun har to uddannelser inden for sundhedspleje; assisterende sygeplejerske og apotekstekniker. Linda synes, det er vigtigt at hjælpe med at sprede de rigtige oplysninger om diabetes.

I mit job som farmakonom møder jeg mange mennesker med diabetes, både med type 1 og type 2. Jeg synes, det er godt at jeg kan bruge mine egne erfaringer og viden som et aktiv i mit job, og jeg får tilbagemeldinger fra både kunder og kollegaer om, at det er en god ting.

Jeg synes dog, at det er svært at møde børn med nyligt konstateret diabetes og deres forældre. Jeg kan se bekymringerne lyse ud af forældrene, og nogle af børnene ser rædselsslagne ud – mens andre ikke helt ved, hvad der foregår.

Annonce

Jeg gør mit bedste og undgår at give dem for megen information, så længe de ikke aktivt spørger efter den. Hvis jeg oplever, at de føler sig usikre på hele situationen, bruger jeg både min viden og erfaring til at give dem en lidt bedre forståelse af, hvad det indebærer.

Jeg vil ikke udlevere mig selv, for folk har hverken interesse eller behov for at vide noget om min sygdomshistorie. Men jeg plejer at sige; ”det skal nok komme til at gå godt”, ”det bliver en vane”, og ud fra reaktionen herpå, vælger jeg måske at sige at ”jeg har haft type 1-diabetes i mange år”.

LÆS OGSÅ: Fire gange har jeg fået insulinføling på arbejdet

Min diabetes er et aktiv på arbejdet

Man starter måske en samtale, om situationen, om vejret, om blodsukkeret, om skolen, eller om hvor mange fantastiske hjælpemidler der findes – og at de efter at have lært injektionsteknikken, forhåbentlig kan skifte til både pumpe og sensor.

Jeg har endnu ikke mødt børn og voksne, der ikke var taknemmelige og blev beroligede i sådanne situationer. Det er absolut et aktiv selv at have diabetes, når man arbejder i sundhedsvæsenet. Man har en helt anden forståelse af, hvordan diabetes påvirker kroppen på alle måder. Man kan også svare på spørgsmål, der dukker op, samt fortælle, at det, lægen har lært, ikke behøver at være den absolutte sandhed.

Diabetes er en individuel sygdom – og man finder løsningerne undervejs.

Hvad ville du selv ønske, at du havde fået at vide af en med diabetes, da du fik diabetes? Hvad ville du have spurgt om?

LÆS OGSÅ: Der er mange, der har en mening om, hvad os med diabetes bør spise

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce