Diabetes opskrifterMad

Fyldig tomatsuppe med ristet jordskok

Udgivet for første gang: 10.10.22
Hanna Fjeldheim Dale
Skrevet af: Hanna Fjeldheim Dale

Hanna Fjeldheim Dale blogger om mad på www.happyfoodstories.com og arbejder som klinisk ernæringsekspert. Hanna ønsker at inspirere med sund, farverig og enkel mad, der glæder både krop, mave og sind.

Kulhydrater uden kikærter og linser: 24 gram pr. portion
Kulhydrater med kikærter og linser: 64 gram pr. portion
Heraf fibre: 23 gram

Tomatsuppe er dejlig og nærende vintermad, især hvis den har en tilpas fyldig konsistens.

Tomatsuppe kan laves i mange forskellige varianter. Hvis suppen skal være vellykket, er toppingen vigtig, og denne er toppet med ovnbagte jordskokker og ristede kikærter. Sundt, enkelt og lækkert!

Annonce

PS! Her har jeg valgt at lave suppen med linser og kikærter, som øger indholdet af kulhydrater. Selvom dette er fiberrig mad, kan du også droppe disse ingredienser for at få en suppe med færre kulhydrater. 

Hvis du dropper linserne, indeholder suppen ca. 41 gram kulhydrater pr. portion. Hvis du gerne vil reducere mængden af kulhydrater yderligere, kan kikærterne som topping erstattes med eksempelvis et æg. Uden hverken linser eller kikærter indeholder suppen kun 24 gram kulhydrater pr. portion.

PRØV OGSÅ: Halloumi bowl og bagte rodfrugter

Ingredienser

2 portioner

1 løg
1 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
1 spsk. æblecidereddike
1 spsk. tomatpuré
1 tsk. provencekrydderier
2 gulerødder
1 dl tørre røde linser
3-4 dl grønsagsbouillon/vand
500 ml hakkede tomater
salt og peber

4 jordskokker
1 dåse kikærter (230 g)
1 spsk. olivenolie
1 spsk. provencekrydderier
salt og peber

PRØV OGSÅ: Torsk og dampede grøntsager med citron

Fremgangsmåde

1. Skræl jordskokkerne, og del dem i mindre stykker. Kom dem i et ildfast fad eller på en bageplade sammen med kikærterne, og vend det i olie og krydderier. Bages i ovnen ved 230 grader i ca. 15 minutter, gerne med grillen tændt. 

2. Hak løg og hvidløg fint, og steg det i lidt olie med provencekrydderier i en mellemstor gryde, indtil løget er gyldent. Tilsæt æblecidereddike og tomatpuré, og lad det trække.

3. Skræl gulerødderne, og hak dem fint. Kom gulerødder, linser og hakkede tomater i gryden sammen med grøntsagsbouillonen.

4. Lad gryden koge i ca. 15 minutter, indtil både linser og gulerødder er møre. Juster eventuelt med lidt mere vand undervejs. 

5. Blend det til en jævn konsistens med en stavblender. Tilsæt om nødvendigt mere vand, alt efter hvor tyk eller tynd suppen skal være.

6. Serveres i skåle og toppes med ovnbagt jordskok og kikærter.

PRØV OGSÅ: Suppe af knoldselleri med ristede kikærter og grønkålschips

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce