Læsernes historier

Gode råd til et godt liv med type 1-diabetes

Udgivet for første gang: 23.04.23
Frida Rasch
Skrevet af: Frida Rasch

Født i 1994 og opvokset i Bergen, Norge. Er uddannet cand.økonom og arbejder som digital analytiker. Da jeg fik type 1-diabetes i 2020, var jeg 25 år og vidste intet om sygdommen. Siden da har jeg haft en stejl indlæringskurve og haft en øget tørst efter at lære andre om det.

Som jeg ser det, kan et godt liv med type 1-diabetes opdeles i tre dele: accept af sygdommen, viden om egenbehandling og forståelse fra omgivelserne. I dette indlæg vil jeg skrive lidt om disse tre emner og mine egne erfaringer.

Accept af sygdommen

Problemer med at acceptere sygdommen kan opstå i tiden efter diagnosen og senere i livet. Med accept mener jeg det at anerkende og acceptere, at man har sygdommen, og at man ikke kan gøre noget ved det.

Annonce

Eftersom omkring halvdelen af dem, der diagnosticeres med type 1-diabetes, er børn, er der nok mange, der ikke husker livet uden sygdommen[1]. For mig, der blev diagnosticeret i en voksen alder, husker jeg godt, hvordan det var at leve sundt, og hvordan det føltes at få sygdommen. Jeg var heldig og var i stand til at acceptere sygdommen relativt hurtigt. Alligevel var der mange op- og nedture i de første par måneder, hvor jeg kæmpede med at acceptere den. I denne periode spurgte jeg altid mig selv, hvorfor jeg skulle leve med dette, og mærkede følelsen af uretfærdighed.

Det, der hjalp mig med at acceptere det, var en kombination af tre ting. For det første tænkte jeg, at der er så mange, der får uretfærdige sygdomme, og mange af dem er meget værre end min. Jeg kan trods alt leve et langt og godt liv med denne diagnose. For det andet tænkte jeg, at jeg allerede er et rutinemenneske, og at behandlingen af diabetes i høj grad drejer sig om at tilføje et par ekstra rutiner i hverdagen. Den tredje og sidste gælder nok de fleste. Efter et par måneder havde jeg fået en masse viden om behandlingen af sygdommen, og min hverdag var blevet mere stabil igen.

Viden om egenbehandling

At forstå, hvordan insulin påvirker kroppen, og at være i stand til at forbinde det med ens mad- og drikkeindtag, er afgørende for at kunne leve med diabetes. Der er naturligvis mange grader af viden, og det er ikke afgørende, om man har den højeste viden. Alligevel vil jeg vove at påstå, at jo bedre man ved, hvordan krop, insulin, madindtag og andre faktorer spiller sammen, desto lettere bliver det at leve et godt liv med diabetes.

Et første skridt er at blive fortrolig med forskellige typer insulin. Der findes både kort- og langtidsvirkende insulin, og begge typer bruges af personer med type 1-diabetes. Derudover findes der forskellige typer af kort- og langtidsvirkende insulin. Disse kan have forskellige egenskaber, såsom hvor hurtigt eller hvor længe de virker. At eksperimentere med forskellige typer kan forbedre og forenkle egenbehandlingen. Dette trin skal nok helst ske i samråd med diabeteslægen.

Næste skridt er at få viden om behandlingshjælpemidler. For eksempel kan insulin tilføres via pen eller pumpe, og blodsukkeret kan måles med et fingerprik eller en CGM (kontinuerlig glukosemåler). Derudover findes der en række varianter af de forskellige hjælpemidler. Desværre er det ikke så let at eksperimentere med hjælpemidler som med insulin. Det skyldes, at man skal ansøge diabeteslægen om mange af hjælpemidlerne. Alligevel kan det godt betale sig at sætte sig ind i det, og man kan eventuelt spørge diabeteslægen, om man må prøve nyt udstyr.

LÆS OGSÅ: Sådan oplever jeg at have højt blodsukker

Bliv god til at beregne den rigtige mængde insulin

Et tredje trin er at lære, hvor mange enheder insulin man har brug for til forskellige måltider. Diabeteslægen, diabetessygeplejersken eller diætisten kan hjælpe dig med at beregne, hvor mange mmol/l dit blodsukker falder med én enhed insulin. Dette kan bruges til at beregne antallet af enheder, du har brug for, baseret på det måltid, du skal spise.

Personligt finder jeg det sidste tip tidskrævende og besværligt. Det skyldes nok, at jeg ikke har orket at sætte mig tilstrækkeligt ind i beregningerne, og, som med alt andet i livet, at øvelse gør mester. Måske bliver dette mit næste skridt til at leve et godt liv med diabetes?

LÆS OGSÅ: Den gode nattesøvn forsvandt, da jeg fik diabetes

Forståelse fra det omgivende samfund

Noget, mange mennesker fortæller om, er manglende forståelse fra det omgivende samfund. Der kan være mennesker, der ikke forstår forskellen på type 1 og type 2, eller i det hele taget ved, at der er en forskel. Der kan være misforståelser om, hvilken mad man kan spise, eller hvad insulin er. En farlig misforståelse er, at en person med type 1-diabetes, som er bevidstløs, har brug for insulin, når vedkommende (sandsynligvis) har brug for sukker.

Alle sådanne misforståelser eller manglende forståelse kan være trættende at forholde sig til for os, der har type 1-diabetes. Personligt bliver jeg irriteret, når folk antager, at jeg ikke kan spise kage, eller tror, at mit nuværende blodsukker er det eneste, der påvirker min form.

Vejen til øget forståelse fra omgivelserne er lang, men jeg tror på, at vi alle kan gøre en stor forskel. Selv er jeg meget åben omkring min diabetes. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg måler mit blodsukker eller tager insulin. Ofte får jeg så spørgsmål, og dem svarer jeg gerne på!  På den måde deler jeg viden om sygdommen med andre omkring mig, samtidig med at det føles godt at være eksperten.

LÆS OGSÅ: God tandsundhed er vigtig for dig med diabetes

Kilde: Norsk Helseinformatikk, Diabetes type 1


[1] https://nhi.no/sykdommer/hormoner-og-naring/diabetes-type-1/type-1-diabetes/?page=2

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce
Diabetes Type 2 nyhedsbrev