Læsernes historierLev med diabetes

“Jeg ser min diabetes som en gave”

Udgivet for første gang: 21.03.16 | Sidst redigeret: 15.03.16
Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Anna Madsen
Skrevet af: Anna Madsen

Indtil august 2009 levede Lise Klinkby et stresset og travlt liv uden særlig meget struktur. Hun arbejdede som sælger i detailbranchen og havde lange, travle dage, hvor hun sjældent fik frokost, og hvor arbejdet i det hele taget fyldte hele hendes tilværelse. Ikke engang en kæreste var der tid til.

Annonce

Opdagede diabetes ved et tilfælde

“Jeg var butikschef i en stor tøjbutik på Strøget og var chef for 80 ansatte. Jeg arbejdede fra 6 til 21, og det var mere held end forstand, hvis jeg fik frokost. Til gengæld drak jeg rigtig meget kaffe,” fortæller Lise Klinkby, der i dag er 38 år.

Ved siden af sit job tog hun en uddannelse som zoneterapeut, og da holdet skulle i gang med at lære om hormonsystemet, meldte Lise sig som frivillig testperson på briksen.

“Vores underviser sagde til mig med det samme, at hun syntes, jeg skulle gå til lægen og få målt mit blodsukker, for der var et eller andet helt galt,” fortæller hun.

På det tidspunkt havde hun haft de klassiske diabetessymptomer med ekstrem tørst og træthed i knap fem dage, og da lægen målte hendes blodsukker, var det 29,8.

Læs også: Succes med den nye pumpe

Jeg fik et vink med en vognstang

Hvor de fleste andre reagerer med chok og fortvivlelse, når de får deres diagnose, var Lise Klinkby helt rolig.

“Det er lidt underligt, men jeg tror, at fordi jeg befandt mig i det rolige og trygge miljø på mit studie, omgivet af folk, jeg kendte og holdt af, da jeg først fik mistanken. Så kom det ikke som så stort et chok, da jeg endelig fik diagnosen,” siger hun.

Det var naturligvis ikke noget, hun jublede over, men hun anede også muligheden for, at det at få diabetes var et kraftigt vink med en vognstang til at komme i gang med at leve livet, sådan som hun egentlig havde lyst til, og som kroppen havde behov for.

Så snart hun fik diagnosen, sendte hun sin mor ned i den nærmeste helsekostbutik efter hvad hun selv betegner som to kilo kosttilskud. Sygeplejerskerne sagde imidlertid til hende, at det i sig selv ikke ville være nok til at behandle hendes diabetes, og at insulin var et must. Men samtidig begyndte Lise Klinkby at sætte sig grundigt ind i, hvilke madvarer der var gode til at stabilisere blodsukkeret.

“Det gik op for mig, at jeg var nødt til at spise mange flere grønsager, end jeg gjorde, da planternes fibre og de lange sukkerstoffer virkelig gør underværker for blodsukkeret,” siger hun. Hun meldte sig ind i Københavns Fødevarefællesskab, hvor man som medlem kan hente en stor pose økologiske, lokale og sæsonbaserede grønsager for en yderst billig penge.

“Det blev mit nye bland-selv-slik, og jeg kunne lynhurtigt mærke, hvordan jeg begyndte at fungere bedre,” siger hun. Samtidig skiftede hun kaffen ud med te lavet på blåbærblade, og hun begyndte at spise gluten- og laktosefrit.

“Det er ikke noget, der kan kurere diabetes, men det har en god indvirkning på blodsukkeret og gør det nemmere for mig at holde det stabilt,” fortæller hun.

Læs også: Det lettere sagt end gjort at lægge sin livsstil om

Jeg har masser af muligheder

Lise Klinkby
Lise Klinkby

I dag er Lise Klinkby gift og har en lille søn. Hun arbejder som selvstændig zoneterapeut, hvor hun hjælper mennesker med blandt andet diabetes og andre kroniske lidelser. Udover at hjælpe med den fysiske side af sagen forsøger hun også at implementere sin egen optimistiske tilgang til det at have en kronisk sygdom i sine klienter.

“Det er lidt ligesom præsten, der har et kald, for selv om det er et chok og en udfordring, er der også en masse muligheder, som det traditionelle sundhedssystem efter min mening ikke er så gode til at formidle,” siger hun.

“I stedet for at gå i sort satte jeg mig for at udforske mine muligheder og skabe et godt liv ud fra det. Det har gjort, at jeg i dag spiser og lever radikalt anderledes end før, og på en måde, hvor jeg nyder mit liv meget mere end før,” siger hun.

“Jeg ser min krop som en computer, der har brug for en ekstern harddisk. Andre mennesker producerer selv insulin, men jeg er nødt til at tilkoble insulinen eksternt for at fungere,” siger hun.

Du kan læse mere om Lise Klinkby på www.sanselig.dk

Tekst: Andrea Bak
Foto: Privat

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce