Læsernes historierLev med diabetes

Insulinpumpen giver mig frihed og fleksibilitet

Udgivet for første gang: 14.11.17 | Sidst redigeret: 28.06.21
Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Bidragydere
Skrevet af: Bidragydere

Dette er indhold oprettet af forfattere fra vores internationale netværk.

Bente Brask Thomsen har haft type 1 diabetes, siden hun var ni år. For fem år siden fik hun sin første insulinpumpe, og den er hun meget glad for.

Tekst: Andrea Bak
Foto: Privat

Annonce

Bente Brask Thomsen er shippingassistent og bor alene i Taarnby på Amager. Da hun blev diagnosticeret med type 1 diabetes i 1974, blev det at have diabetes grebet meget anderledes an, end tilfældet er i dag, hvilket hun sagtens kan huske.

“Jeg kan absolut kun være tilfreds med den udvikling, der er sket i forhold til behandlingsmulighederne af diabetes. Det kan slet ikke sammenlignes, hvordan det var dengang, i forhold til hvordan det er i dag,” siger hun.

Bente Brask Thomsen kan fx tydeligt huske, hvordan hun jævnligt skulle til kontrol på diabeteshospitalet Hvidøre på Strandvejen nord for København, og at det tog det meste af en dag.

“Alle skulle møde fastende klokken otte om morgenen, og så skulle vi sidde og vente på vores blodprøver, og da vi var mange, der alle blev kaldt ind samtidig, kunne klokken godt blive 12, før man fik lov at spise morgenmad,” husker hun.

LÆS OGSÅ: At være gæst med type 2 diabetes

Bange for at blive opfattet som junkie

“Insulinen skulle først mikses, og så skulle man sprøjte den ind med gammeldags sprøjter og kanyler, og jeg var altid meget nervøs for, at folk skulle tro, jeg var narkoman, når jeg sad der og stak mig selv,” fortæller hun.

“Jeg levede slavisk efter en kostplan, der passede til mængden af den insulin, jeg fik, så i forhold til dengang er det jo en helt utrolig frihed, man har i dag, når man har diabetes,” siger Bente Brask Thomsen.

For fem år siden fik hun sin første insulinpumpe – en Accu-Chek Combo, og siden januar 2017 har hun haft en Accu-Chek Insight. Hun er meget glad for insulinpumpen, som hun dog var skeptisk over i første omgang.

“Min læge havde ofte spurgt mig, om jeg ikke hellere ville have en insulinpumpe fremfor en insulinpen, men jeg afviste det hver gang, fordi jeg ikke brød mig om tanken om, at der ‘var snor i mig’,” siger hun.

LÆS OGSÅ: “Jeg føler, jeg tager ansvar for mit eget liv nu”

Har aldrig fortrudt insulinpumpen

Men så tog Bente Brask Thomsen på en uges internatkursus med Diabetesforeningen, og her blev hendes syn på insulinpumper ændret radikalt.

“Der var seks kursusdeltagere, der havde insulinpumpe, og jeg kunne se alt det, de kunne, som jeg ikke kunne, og hvilken kæmpe frihed det er med en pumpe,” siger hun.

“Mine natlige lave blodsukre er minimeret med 70 procent, og det er så nemt at regulere insulinen i forhold til, når jeg fx dyrker motion. Skal jeg ud og motionere, skruer jeg lidt ned, og ligger jeg på sofaen og slapper af, skruer jeg lidt op. Det er supernemt!” siger hun, og understreger, at det at have insulinpumpe er meget langt fra at have en snor på.

“Jeg skal selvfølgelig stadig tænke mig om – pumpen klarer ikke det hele selv, men der er en kæmpe frihed og fleksibilitet i at have en insulinpumpe. Den sidder under mit tøj og er helt usynlig, og jeg skænker den ikke en tanke i løbet af dagen,” siger hun.

Bente Brask Thomsen valgte at skifte til Accu-Chek Insight på grund af fjernbetjeningen, der ligner en mobiltelefon.

“Jeg kører motorcykel, og det er en enorm frihed for mig at stå på en tankstation i Tyskland og kunne tage insulin med fjernbetjeningen i stedet for at skulle stå og stikke mig selv i fuld offentlighed,” siger hun.

Ønsker du at vide mere om Accu-Chek Insight-insulinpumpen, kan du klikke her.

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce