Læsernes historier

Hvordan kan man have tillid til et lukket system?

Udgivet for første gang: 19.10.23
Linda Terwindt
Skrevet af: Linda Terwindt

Født i 1983, bor i Norge og har to børn. Linda har haft type 1-diabetes siden 1991. Hun har to uddannelser inden for sundhedspleje; assisterende sygeplejerske og apotekstekniker. Linda synes, det er vigtigt at hjælpe med at sprede de rigtige oplysninger om diabetes.

Det er jo ikke usædvanligt, at teknologi svigter, så hvordan kan man stole på, at en maskine kan holde styr på blodsukkeret hele tiden? Der er meget i livet, der er usikkert, og nogle gange må man bare have tillid – det kan faktisk giver bedre livskvalitet.

Jeg har flere steder set, at der stilles spørgsmålstegn ved, om man virkelig kan stole på, at en maskine kan holde styr på blodsukkeret hele tiden. Et såkaldt lukket system. Men hvad er egentlig et lukket system?

Annonce

Et lukket system eller en “kunstig bugspytkirtel” er et system, der i gennemsnit giver langt bedre kontrol over blodsukkeret. Det er en sensorstyret insulinpumpe med manuel insulindosering.

Jeg har tidligere skrevet om mine erfaringer med sådan et system og må indrømme, at jeg ikke har fået fortalt helt, hvor meget tryghed det giver mig.

Men hvorfor og hvordan kan man have tillid til teknologi? Teknologi kan jo svigte, ikke? Bare se på mobilnetværket der falder ud, pc’en på arbejdet der pludselig fryser, så man må bruge flere timer i kø hos it-afdelingen for at få løst problemet. Eller den berømte printer, der af en eller anden grund har fundet ud af, at den ikke længere vil være forbundet med hverken netværk eller pc.

LÆS OGSÅ: Insulinpumper er ikke for alle

Man må vælge at stole på teknikken

Der er meget i livet, man aldrig kan være helt sikker på, men må vælge at stole på. Min holdning er som følger, da jeg er alt for begejstret for rutsjebaner: “Sit down and enjoy the ride!”. Man kravler op i en lille vogn trods højdeskræk og sommerfugle på størrelse med havørne i maven. Man bliver spændt fast i sædet og er klar til afgang. Hvorfor sætter man sig op i sådan en ting? Der er trods alt så meget, der kan gå galt.

Man må bare nyde turen og stole på teknikken. Sådan har jeg det, når det kommer til at lade en sensor styre en af kroppens vigtigste funktioner.

LÆS OGSÅ: Diabetes og bipolar lidelse – en svær kombination

Valget mellem livskvalitet og en småirriterende slange

Men selvfølgelig kan jeg godt forstå andres skepsis over for at lade sig forvandle til en cyborg. At fralægge sig ansvaret for noget, der har fungeret så problemfrit i mange år, på trods af blodsukkeret, der rutsjer op og ned. At have noget hængende på kroppen 24/7 og være mere “synlig” med sin diabetes – en synlig slange og sensor, bippen osv. Det er ikke for alle.

Og personligt kan jeg ikke fordrage den slange, der ud over at være meget synlig hænger fast i dørhåndtag og bælter, vikler sig rundt om bh’en og glider ned fra låret, hvor den sidder fast, når man har nederdel og kjole på. Men livskvalitet i forhold til en småirriterende slange? Jeg vælger livskvalitet og stoler 100 % på systemet. Selvom der står med småt, som i en amerikansk ansvarsfraskrivelse, at man ikke må foretage medicinske valg alene som følge af sensorens resultater.

LÆS OGSÅ: Er ferie eller hverdag bedst for min diabetes?

Kilder: Automatisk insulindosering ved type 1-diabetes,
https://nhi.no/for-helsepersonell/fra-vitenskapen/automatisk-insulindosering-ved-type-1-diabetes/

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce