Læsernes historier

Hvordan håndterer man diabetes på en festival

Udgivet for første gang: 12.09.24
Linda Terwindt
Skrevet af: Linda Terwindt

Født i 1983, bor i Norge og har to børn. Linda har haft type 1-diabetes siden 1991. Hun har to uddannelser inden for sundhedspleje; assisterende sygeplejerske og apotekstekniker. Linda synes, det er vigtigt at hjælpe med at sprede de rigtige oplysninger om diabetes.

Da jeg i sommer skulle på min første festival, var jeg lidt i tvivl om, hvordan man bedst håndterer diabetes på en festival. Jeg havde ikke nogen, jeg kunne spørge. Men nu har jeg gjort mig nogle erfaringer, som jeg gerne vil dele.

For første gang fik jeg lov til at opleve, hvordan det er at være på festival. Det var faktisk noget af det sjoveste, jeg nogensinde har været med til. Så det kommer nok til at blive en årlig sommertradition.

Annonce

Men så skete det…

Type 1-diabetes på en festival? Hvilke forholdsregler skal man træffe? Der var ikke rigtig nogen, jeg kunne spørge, så det var bare om at hoppe i med hovedet først.

Men nu kan jeg i det mindste selv give nogen råd baseret på mine egne erfaringer om, hvordan man bedst håndterer type 1-diabetes på en festival.

Det lærte jeg

Jeg bruger en insulinpumpe, men jeg havde ikke plads eller lyst til at tage ekstra udstyr med til den. Efter 33 år med diabetes anser jeg mig selv for at være temmelig erfaren. Hvis insulinpumpen skulle svigte, eller hvis infusionssættet skulle falde ud, kan jeg sagtens udregne doser og bruge insulinpumpen med hurtigtvirkende bolusser.

Jeg bruger også en kontinuerligt glukosemåler (CGM), men jeg havde heller ikke plads eller lyst til at tage ekstra udstyr med til den, i tilfælde af fejl eller i tilfælde af, at sensoren skulle falde af. Så jeg tog et blodsukkerapparat med i stedet for.

I tilfælde af lavt blodsukker, eller en fornemmelse af det, tog jeg druesukkertabletter med (jeg har en flot æske til dem), plus Baqsimi (næsepulver med glukagon).

Undtagelser for personer med diabetes

Ved indgangen til festivalområdet bliver der normalt foretaget kontrol af poser/tasker, for at sikre at man ikke har noget med, som ikke er tilladt, herunder mad og drikkevarer. Men når man har diabetes, ser de tit gennem fingrene med sådan nogle småting. Jeg oplevede, at de var meget forstående.

LÆS OGSÅ: Pulsur som et nyttigt værktøj i diabetesbehandlingen

Andre ting, som er gode at huske på

Hvis du er af sted sammen med andre, er det godt, hvis de ved, hvordan de skal håndtere en eventuel alvorlig situation. Derfor kan det være en god idé at tale om det på forhånd med dem, man skal af sted med.

Festivaller indebærer (for nogen) indtagelse af alkohol. Derfor er mit råd: Glem ikke at spise!

Og hvad angår maden: Der er flere ting at vælge imellem, i hvert fald der hvor jeg var. Der er ikke altid sunde alternativer, man kan vælge. Men man kan jo også godt skeje lidt ud en gang imellem, ikke sandt?

Og ikke mindst er det vigtigt at nyde oplevelsen og have det sjovt!

Jeg kan desværre ikke give nogen råd om at campere i telt på en festival, da jeg ikke selv har prøvet det.

LÆS OGSÅ: Langdistancetur med diabetes i bagagen

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce
Diabetes Type 2 nyhedsbrev