Læsernes historier

– 2020 har gjort noget ved mig og min diabetes

Udgivet for første gang: 08.04.21
Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Elisabeth Karina Larsen Nordvik
Skrevet af: Elisabeth Karina Larsen Nordvik

Havde svangerskabsdiabetes i 1998/99, som udviklede sig til diabetes type 1. Efter 17 år fik hun at vide, at hun har diabetes LADA. Har 2 børn, en pige og en dreng og er uddannet specialpædagog. Arbejder nu som personalekonsulent og brænder for øget viden og åbenhed omkring diabetes!

Hvis man har diabetes eller er pårørende til en person med diabetes, ved man, at der er meget, der spiller ind, når det gælder regulering af blodsukkeret. Det gælder ikke blot indtagelse af mad, men også følelser som stress, frygt, glæde, søvn m.m. At være i “krig” med en virus, der har hærget hele verden, har helt sikkert gjort noget ved mig og min diabetes.

I marts blev vi ramt af Covid-19-pandemien. Personligt blev jeg bange. Det var noget ukendt, noget skræmmende, som jeg ikke helt forstod. Jeg husker ikke, at perioden med svineinfluenza satte sig i kroppen på samme måde, som Covid-19 har gjort.

Annonce

I krig med mit eget blodsukker

Den evige krig – ikke kun, når det gælder om at undgå at blive smittet, men også frygten for at smitte andre – gør noget ved mig … og mit blodsukker. Mens Covid-19 har raset om ørerne på os, har jeg desuden kæmpet med mit eget blodsukker.

Ustabilt blodsukker

At gå rundt og være bange i så lang tid har gjort det svært at holde blodsukkeret stabilt. I løbet af disse måneder har jeg haft gode og dårlige perioder. De dårlige perioder skyldes frygten for Covid-19 og stress.

LÆS OGSÅ: Åh nej… Ikke føling i dag!

Ensomt år

Det har været et ensomt år. Allerede i marts valgte jeg at søge i “dækning”. Det har betydet, at jeg kun har haft fysisk kontakt med meget få mennesker. Jeg har prioriteret at se den nærmeste familie. Venner og andre bekendte har jeg snakket i telefon med.

Samme mønster hver dag

Jeg arbejder om dagen, tager hjem og er for det meste hjemme, indtil jeg skal på arbejde igen. Det er ikke meget socialt samvær i forhold til, hvad jeg er vant til. Alle mine fritidsaktiviteter blev hurtigt lagt på hylden, da virussen brød ud. Jeg fornemmede, at denne virus var farlig, og tog mine forholdsregler fra dag ét.

LÆS OGSÅ: Er det muligt at blive udbrændt af diabetes?

Tager jeg alting for givet?

Alligevel har 2020 sat mange ting i perspektiv. At tage en tur på café, tage i indkøbscenteret og besøge venner, når jeg vil, er noget, jeg ikke har gjort i månedsvis. Jeg har arbejde, hus, bil, familie og det meste, jeg har brug for. Vi er alle berørte, og mange har det meget værre end mig i denne tid. Derfor har jeg lært at være mere tålmodig, selvom jeg til tider føler mig ensom. Jeg har taget tingene for givet.

Den nye virkelighed

Dette år har været en prøvelse. Jeg har oplevet rationering af insulin, en ny hverdag med håndsprit, rene hænder, mundbind, god hoste- og nysehygiejne og ikke mindst afstand mellem mennesker. Og mig, der elsker et godt kram! Det er ikke underligt, at mit blodsukker har mærket alt dette.

Se fremad!

Jeg glæder mig til den dag, hvor Covid-19 er historie, og vi kan se tilbage på denne tid. Jeg tror, at jeg vil være mere taknemmelig og sætte pris på det, jeg har. Ting, jeg måske ikke skænkede en tanke tidligere, betyder nu meget for mig. Jeg håber, at 2021 bliver et godt år for alle i hele verden! Når dette er ovre, uddeler jeg kram overalt!

LÆS OGSÅ: Har brudt en barriære med åpenhet

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce