Læsernes historier

Sorg påvirkede mit blodsukker i lang tid efter (del 2)

Udgivet for første gang: 02.07.22
Marte Haaje Jacobsen
Skrevet af: Marte Haaje Jacobsen

Født i 1991 og fik type 1-diabetes i 1996. Jeg har erfaret, hvor svært det er at være kronisk syg og samtidig være den typiske "flinke pige" med et travlt program. Uddannet jurist og elsker at rejse.

Diabetes er en krævende sygdom, og den er særligt udfordrende, når man har det hårdt psykisk. Da min bedstefar døde, gik min krop i en form for choktilstand. Det påvirkede blodsukkeret i lang tid efter.

Hvordan håndterer man egentlig en så stor belastning og den psykiske stress, der er forbundet med at miste en af sine nærmeste, når man har en kronisk sygdom som diabetes? Dette er min historie om sorg og om, hvor altopslugende den kan være. (Læs del 1 her).

Annonce

Bedstefar døde på sin 75-års dag i januar 2021. Han fik det værre og værre hen over jul, og vi var bange for at miste ham flere gange, men han holdt ud indtil sin fødselsdag, som jeg havde bedt ham om. Det er noget, jeg efterfølgende har haft meget dårlig samvittighed over.

Kroppen i chok

Da han døde, gik min krop i en form for choktilstand. Jeg græd, men ikke ukontrollabelt, og jeg tænkte klart og hjalp min bedstemor og far med de vanskelige ting. Jeg var med til at tale med bedemanden og vælge sange. Jeg skrev en tale til begravelsen og var tilbage på jobbet efter to dage. Jeg håndterede det overraskende godt, troede jeg selv.

Men jeg kunne ikke tale med nogen uden for familien. Hvis nogen fra arbejdet ringede, orkede jeg ikke at tage telefonen, fordi jeg bare græd. Jeg orkede ikke at lave noget på arbejdet, fordi tankerne vandrede, og jeg sov ikke. Når jeg gik i seng om aftenen, blev alt, hvad der var sket i de sidste par uger, bearbejdet. Alle samtaler, tanker og følelser. På grund af nedlukningen kunne jeg heller ikke være sammen med venner og få tingene på afstand, og jeg blev ved med at være ked af det uden nogen form for pauser. Kroppen og hovedet var udmattet, hvilket gjorde, at jeg måtte tage meget lave insulindoser.

Som jeg har skrevet flere gange tidligere, får jeg lavt blodsukker, når jeg er stresset, og denne gang var ingen undtagelse. Jeg var dog forsigtig og reducerede insulindoserne betydeligt. Der er meget af tiden efter dødsfaldet, jeg ikke husker, men jeg husker dog, at blodsukkeret opførte sig eksemplarisk. Det overraskede mig meget.

LÆS OGSÅ: På dårlige dage skal vi huske på de gode

Eksemplarisk blodsukker

Planen var at holde en tale i kirken, men det kunne jeg ikke. Jeg vidste, at det ville give problemer med blodsukkeret i lang tid efter, og derfor gav jeg besked i god tid, og præsten læste talen for mig. Selv det at bære kisten ud af kirken gik overraskende godt i forhold til blodsukkeret. Det er det værste, jeg nogensinde har gjort, og mine forældre ville helst ikke have, at jeg skulle gøre det på grund af den belastning, det ville være for blodsukkeret.

I tiden umiddelbart efter dødsfaldet, og når sorgen var værst, var det, som om kroppen og hovedet delte sig, så det psykiske ikke påvirkede det fysiske. Som nævnt ovenfor har mit blodsukker aldrig været så eksemplarisk under stress før, og jeg forstår virkelig ikke, hvordan det gik til. Måske har jeg glemt, at jeg gjorde tingene på autopilot, og at det faktisk var mig, der håndterede det?

Det er ikke umuligt, men desværre er meget af denne tid forsvundet fra hukommelsen. Jeg tror ganske enkelt, at det har været for smertefuldt, og at hovedet har blokeret for en del af minderne.

LÆS OGSÅ: Brillerne fra helvede!

Det ustabile blodsukker kom først efterfølgende

Tiden efter har derimod været sværere at håndtere. Da chokket havde lagt sig, og tingene gradvist vendte tilbage til normalen, var blodsukkeret meget ustabilt. Jeg kæmpede med meget lavt blodsukker om natten, og det var vanskeligt at fastholde gode rutiner. Dette varede nok i tre til fire måneder, før det faldt til ro igen inden sommeren. Der kan være mange faktorer, der spiller ind – som for eksempel savnet af bedstefar, savnet af venner, man ikke kunne omgås under nedlukningen, længslen efter en normal arbejdsdag og længslen efter sommer.

Diabetes er en krævende sygdom, og den er særligt udfordrende, når man har det hårdt psykisk. Men i den periode, hvor jeg havde mest brug for et stabilt blodsukker, overraskede min krop mig positivt, og det er rart at tænke tilbage på, at det ikke blev en yderligere belastning i en vanskelig tid for hele familien.

LÆS OGSÅ: God versus mindre god følingsmad

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce