Endelig voksen. Det er underligt. 19 år hjemme hos mine forældre og 20 år med min eks – og nu bor jeg alene for første gang og har børnene her halvdelen af tiden. Ikke nok med at jeg skal træffe alle beslutninger, jeg skal også tage vare på mig selv, så godt

Det er forældrene, der skal bekymre sig om deres børn og ikke omvendt. Men når ens mor har diabetes, kan man måske ikke helt undgå at bekymre sig en smule. Vise omsorg. Hjælpe til. Måske kan mine børn omsider sænke skuldrene, fordi mor har fået nye hjælpemidler. Lige siden min

I teorien bør alle med type 1-diabetes evalueres for at se, om en insulinpumpe er den rette løsning for dem. Jeg bruger en insulinpumpe, der kan kommunikere med en sensor og regulere insulintilførslen automatisk, og er som regel ganske tilfreds. Alligevel tror jeg ikke, at behandlingen egner sig til alle.

“Det kan jeg ikke, jeg har diabetes.” Har du nogensinde sagt det? Jeg har ikke. Det burde du heller ikke. For vi kan godt! Vi kan det meste, selvom vi har diabetes.

Hvis du har diabetes, er du sikkert vant til det. De utallige råd fra manden på gaden. Hende, du tilfældigvis falder i snak med i butikken, eller ham, som er optaget af alternativ behandling, og som kommer med velmenende råd om, hvordan du skal behandle din diabetes bedst muligt. Havde

I anledning af verdensdagen for diabetes var jeg i november så heldig at blive inviteret til at deltage i det skandinaviske tv-program “Beat Diabetes – Kampen for livet”. Det var på mange måder en mindeværdig oplevelse. Men mest af alt sidder jeg tilbage med en masse indtryk efter de mange

Vi taler ofte om, at diabetes er en sygdom, der gør en ensom. Det er jeg enig i, og ikke alle er så heldige, at de kender andre, der har diabetes. Derudover er det et stort ansvar at få sådan en sygdom, og det kræver en stor indsats af den

Jeg har lyst til at fortælle om noget, jeg har tænkt over de sidste par uger, og som har fået mig til at sætte mere pris på det, jeg har. Jeg kan næsten ikke fatte, hvor heldig jeg egentlig er på trods af min type 1-diagnose. Det er ret utroligt at

Der er sket store fremskridt inden for diabetesbehandlingen, siden jeg fik diagnosen i 1991, og jeg har prøvet lidt af hvert i løbet af årene. Men nu kan jeg for første gang i 31 år lægge mig til at sove uden at have følingsangst. Jeg kan huske, da jeg i 1991

At få feber med type 1-diabetes ønsker jeg ikke for nogen. Aldrig før har jeg været så syg og træt. Mit blodsukker har aldrig før været så ustabilt, og jeg har heller aldrig før taget så meget fejl af insulindoserne, som da jeg fik feber første gang, efter at jeg