Grøntsagsnudler med svinekød og jordnøddesauce
Udgivet for første gang: 26.09.24Kulhydrater pr. portion: 25 gram
Fibre pr. portion: 8 gram
Denne opskrift på grøntsagsnudler med svinekød er perfekt til alle, der elsker en lækker jordnøddesauce!
Grøntsagsnudler er ikke gængse nudler, det er grøntsager, der er skåret i strimler. Et meget mere blodsukkervenligt alternativ.
Det er et dejligt, sundt aftensmåltid, der er nemt at tilberede. Jeg anbefaler at prøve det, såfremt du elsker jordnøddesauce lige så meget som mig!
PRØV OGSÅ: Snydeklipfisk – Torsk i tomatfad med kartofler og oliven
Ingredienser
Til 2 portioner skal du bruge:
2 spsk jordnøddesmør
2 spsk hoisinsauce
2 spsk soyasauce
1 spsk sriracha
1 spsk honning
Saften fra 1/2 lime
2 fed hvidløg
3 spsk vand
2 store gulerødder
1 squash
1 pakke (400 gram) hakket grisekød
Lidt olie
1 lille rødløg
Frisk koriander
Cashewnødder
PRØV OGSÅ: Mangosalat
Fremgangsmåde
1. Bland jordnøddesmør, hoisinsauce, soyasauce, sriracha, honning, limesaft, vand og finthakket hvidløg sammen. Sæt det til side.
2. Lav strimler af gulerødder og squash til nudler. Jeg har selv brugt en spiralizer, men hvis du ikke har dette redskab, kan du f.eks. skære i fine strimler med en kniv.
3. Svits hakket grisekød og løg i lidt olie, hæld saucen over og lad det simre i et par minutter.
4. Squash- og gulerodsstrimlerne dampes i et minuts tid.
5. Server grøntsagsnudlerne sammen med den asiatiske kødsauce, cashewnødder og frisk koriander. Velbekomme.
Kilde til beregninger: matvaretabellen.no og producenternes hjemmesider.
Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.